“Rim og speed-tegning vækker børnenes makabre monstre til live.”
Forfatter og illustrator
Mads Brynnum og Mads Herman Johansen
Litteraturtype
Billedbøger med rim
Målgruppe
indskoling
Varighed
45-60 min.
Kontaktinfo
brynnum@gmail.com
Digt et monster
DET FÅR I
Forfatter-Mads fortæller om monstre og læser rim fra bøgerne Når en drage drager ud og Nede i koboldens kælder. Imens laver tegner-Mads lyntegninger af triste trolde, bukseløse varulve og vattede vampyrer. Derfra skal børnene digte et spritnyt monster. De skal finde ud af, hvordan det ser ud, hvad det vil, og ikke mindst hvad det frygter. Og så skal de være med til at fortælle monstrets historie som rim, mens det kommer til live som tegning.
DET TAGER I MED VIDERE
Showet giver børnene en introduktion til gysergenren og ikke mindst til klassiske væsener fra folkloren og mytologien. De får også lov at prøve kræfter med basale historiefortællekneb – for eksempel når de skal finde ud af, hvad det nye monster vil have og frygter. Men frem for alt giver arbejdet med et illustreret rim børnene lejlighed til at lege med ord og fornøjelsen af at se deres makabre og grusomme ideer blive ”virkelige”.
OM
Forfatter-Mads har skrevet bøger om farlige monstre, onde guder, forvirrede flodheste og en 14-årig monsterjæger. Han designer desuden brætspil og optræder som standup-komiker. Hans yndlingsmonster er en zombie. Tegner-Mads er uddannet animator fra The Animation Workshop i Viborg. Han illustrerer børnebøger og spil og elsker at tegne monstre og andet eventyrligt. Hans yndlingsmonster er en uglebjørn.