Årets præmierede film i 2019

Jørgen Leth for ’Jeg går’

”Det er svært at lave en personlig film, for det kræver, at man er nogen. De fleste mennesker med en sådan tanke velsignes med tvivl og dermed den uvejsomme jungle, som Jørgen Leth, i drøm såvel som i virkelighed, opsøger. ’Jeg går’ er blevet nævnt som Leths filmiske testamente, men den er snarere en oppebærer af kunstens fornemste evne: at skabe tilblivelse. Eller som Leth fremmumler i en alt for tidlig morgenstund i en krop, som er blevet alt for gammel: ”Vi skal ud og se morgentågen ligge på træerne, ikke? Det er derfor, vi skal stå tidligt op. Det har vi aftalt”.”

Eva Mulvad for ’En familie på flugt’

”Det er sjældent at opleve to mennesker skændes så inderligt, at det står klart, at netop disse to må blive sammen. Scenen finder sted langt inde i Eva Mulvads usvigeligt sikre og rige portræt af en mand og en kvinde og deres kærlighedsbarn, drevet på flugt af et totalitært regime, middelalderlige normer og kastet i armene på et årelagt ansigtsløst verdenssamfundsbureaukrati i form af måske, måske ikke, at blive FN-anerkendt som flygtning og dermed kunne leve i et andet land end det, som de er flygtet fra - og i hvilket døden venter, om de bliver sendt tilbage. Det er denne årelange uvished, som truer med at nedbryde familien i Mulvads film, og det er ikke spektakulært flankeret af krig eller klimaforandringer. Men det er dette, som finder sted inde i ethvert menneske drevet på flugt i denne verden.”

May el-Toukhy, Maren Louise Kähne og Jasper Spanning for ’Dronningen’

”Talent er også talentet for at forvalte sit eget talent, vælge sine projekter og sine partnere. I makkerskabet mellem instruktør May el-Toukhy og forfatter Maren Louise Kähne kulminerer et fælles mod og en stædig originalitet, som her kompletteres af fotograf Jasper Spannings præcise visualitet. Sammen har de skabt et værk af overrumplende styrke. Med kølig stilistisk overlegenhed afvæbner de os og drager os med ind i hovedkarakterens mørke hjerte. Først bliver vi skeptisk, fnisende medskyldige i hendes begær, siden målløse vidner til hendes foruroligende grænseoverskridelser og bedrag. ’Dronningen’ er på én gang hjerteskærende familiedrama, erotisk gyser og ætsende udstilling af en krænkende voksenkultur.”

Sun Hee Engelstoft for ’Forglem mig ej’

”I denne gribende film fra et adoptionshotel i Sydkorea møder vi en gruppe unge, ugifte, vordende mødre, som er gemt væk for omverdenen. Her tilbringer de deres graviditet, fødsel og barsel, her oplever de den største kærlighed og det dybeste tab. Undervejs taler materialet med instruktørens egen historie, og i mødet med pigernes forældre vokser filmen til et portræt af en kultur, hvor ungdommen er dybt afhængige af fællesskabet og prisgivet familiens kontrol. Flere af karaktererne er anonymiserede, og det er som om, at hvad dette greb tager fra pigerne i personlighed, giver det tilbage i ikonisk værdi. ’Forglem mig ej’ bliver både personlig, kollektiv og mytologisk. Det er fascinerende, oprørende og dybt dybt bevægende.”

Anna Eborn for ’Transnistra’

"’Transnistra’ er land, der ikke findes, med eget flag og hvor tiden synes at have stået stille siden Sovjetunionen. På dette lille sted, der ikke gør den store forskel til eller fra, bor der mennesker, der findes, og ’Transnistra’ følger en gruppe venner den sidste sommer, før livet går videre, før det der var, og som hørte barndommen og den tidlige ungdom til, forsvinder og den eneste pige, som de alle er forelskede i rejser væk for at komme videre i uddannelsessystemet. Anne Eborn formår at skabe en dokumentarfilm med personer, som får lov til at være de mennesker, som de er og for hinanden, og aldrig føles som objekter for en film. Man mærker nærheden, venskabet og kærligheden, som sad man selv mellem dem på sandbredden, når de bader i søen eller hænger ud i en byggetomt på dette udsted, som instruktøren får til at føles som et sted inde i os alle.”

Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen for ‘Ternet Ninja’

"’Ternet Ninja’ balancerer på den tyndeste streg til at være for meget med den samme overlegne elegance som en kat på et plankeværk og er kunstnerisk gennemført i både manuskript og animeret univers. Det er en gave for dansk film og publikum at have et makkerpar, der ikke sætter barren ned, men træder speederen i bund og giver det krævende børnepublikum og alle os andre film fra øverste hylde med stærk kunstnerisk signatur.”

Frelle Petersen for ’Onkel’

"Frelle Petersen styrer i ’Onkel’ uden om alle de gængse film-stereotyper og skaber et meget nærværende portræt af en ung kvinde, der passer på sin småinvalide farbror og hans gård i Sønderjylland. Det er forløsende at møde karakterer, som taler med dialekt, uden at de bliver udstillet i fordummende provins-klichéer, men får lov til at være rigtige mennesker, med nærhed, længsler og ansvar. Instruktøren har selv skrevet, fotograferet og klippet filmen, alt sammen med skarpt blik og sikker hånd. Frelle Pedersen har skabt en overbevisende fortælling med menneskelig dybde, rigt indre drama og svære følelsesmæssige valg, uden at hverken filmen eller karakterne larmer. Onkel er en film, der i lighed med sine karakterer, fører sig frem med ydmyghed, men gør Danmark og dansk film lidt større.”