Vores formål

Vi er Danmarks største kunstfond. Vi støtter udviklingen af nyskabende idéer og kunstoplevelser af høj kvalitet. Vi er her for at gøre kunstoplevelser til en del af alle borgeres hverdag, og for at dansk kunst kan blive udbredt i udlandet og bane vejen for endnu flere talentfulde danske kunstnere.

Fakta:
cirka 65 puljer
cirka 6000 projekter
cirka 680 millioner kroner

Kunst af høj kvalitet skaber oplevelser og samtaler. Det inspirerer både børn og voksne og giver os noget at være fælles om. Det gør verden og hverdagen større.

Derfor uddeler vi hvert år godt 650 millioner kroner til danske kunstnere, der går nye veje. Og vi støtter produktion og formidling af arkitektur, billedkunst, design, film, kunsthåndværk, litteratur, musik og scenekunst. 

16 kunstfaglige udvalg tildeler kunststøtten på baggrund af ansøgninger til vores cirka 65 forskellige puljer. 

Resultaterne kan opleves hver dag i hele landet. For eksempel på spillesteder, festivaler og ude på skoler, institutioner, arbejdspladser og offentlige steder, og så selvfølgelig på landets mange små og store kulturinstitutioner.

Læs Statens Kunstfonds kernefortælling

Mere