Tildelt af Legat- og Projekt- støtteudvalget for Arkitektur
Tildelt af Legat- og Projekt- støtteudvalget for Arkitektur
Djernes & Bell
Djernes & Bell er en ung arkitektvirksomhed, grundlagt i 2020 af Jonas Djernes og Justine Bell. De repræsenterer en ny generation af arkitekter, der stræber efter at bidrage til udviklingen af en bedre byggeskik med respekt for planetens grænser. Duoen insisterer på genbrug, reparation og forandring frem for nybyggeri. De lader sig inspirere af historiske håndværksmetoder og arbejder med naturlige og regenerative materialer.
Djernes & Bell ser ikke bygninger som statiske objekter, men som levende organismer, der udvikler sig over tid og formes konstant af brugen og brugerne. For dem er arkitektur en levende proces og en del af et større økosystem, hvor det eksisterende skal passes og plejes, mens nye tilføjelser skal integreres respektfuldt for at skabe nye historier og ritualer – og forbinde mennesker til naturen, tiden og stedet.
Djernes & Bell modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.