Tildelt af Legat- og Projekt- støtteudvalget for Arkitektur

Foto: Hampus Berndtson.

Tildelt af Legat- og Projekt- støtteudvalget for Arkitektur

Hampus Berndtson

Hampus Berndtson er arkitekt og arkitekturfotograf, og det er i kraft af det sidste, at han tildeles et arbejdslegat. På få år har Hampus gennem sine fotografiske værker til fulde bevist, at han formår at skabe kunstnerisk kvalitet hinsides den funktionelle dokumentation. Støtten gives til, at netop dette aspekt kan videreudvikles som værkstrategi i overensstemmelse med særdeles velbeskrevne metoder.

Der er lagt klare og velbegrundede strategier for, hvordan han vil arbejde med kroppen i mødet med motivet, hvordan han produktivt vil benytte langsommelighed med brug af analoge storformatsmedier, hvordan han vil arbejde med tid og lys – og endelig hvordan de planlagte forhindringer, som medier og metoder skaber, vil være i stand til at frembringe resultater, der rummer overraskende, uforudsigelige og nyskabende elementer.

Hampus Berndtson modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.  

 

Mere