Tildelt af Legatudvalget for Billedkunst

Foto: Frida Gregersen Photography og Mikkel Kalldal, Gestures of Care Becoming a Warrior.

Tildelt af Legatudvalget for Billedkunst

Lise Tovesdatter Skou

Med afsæt i video, skulptur, fotografi, performance og tekst arbejder Lise Tovesdatter Skou med tematikker som køn, magt, feministisk økonomi og kapitalismekritik. Hun har gennem hele sit kunstneriske virke været involveret i en lang række selvorganiserede aktiviteter bl.a. The Art Recovery (2024-2027), research project at Centre for Art and Mental Health, Critical Disability Studies Reading Group og Trade Test Site.

Inden for de senere år har Skou særligt arbejdet med emner, der berører gængse offentlige strukturer inden for institutionelle systemer og rammer. I soloudstillingen ’Destituent Bodies?’, vist på Galleri Image i 2024, blev publikum mødt af de to videoværker ’Fight till the death with Clubs’ og ’Gestures of Care Becoming a Warrior’. På forskellig vis udtrykker værkerne individets udmattende kamp mod systemet og mod overmagten. En vedholdende insisteren på at udfordre undertrykkende værdisystemer.

Lise Tovesdatter Skou modtager et treårigt arbejdslegat på 855.000 kr.

 

Mere