Tildelt af Legatudvalget for Litteratur

Foto: Sara Galbiati og Gyldendal.

Tildelt af Legatudvalget for Litteratur

Signe Gjessing

Signe Gjessing er en lyriker med et originalt talent og en særegen stemme. Hun debuterede med digtsamlingen Ud i det u-løse (2014) og har efterfølgende publiceret en række primært lyriske værker, der alle bærer Gjessings tydelige signatur og skaber forunderlige poetiske universer, hvor det hverdags-nære og kosmisk-universelle indgår i overraskende forbindelser. Det gælder også i hendes senest digtsamling, Illuminationen af alt (2023). I Gjessings digte etablerer det dennesidige og det hinsides kærlige dialoger; blodbaner og stjernebaner skyder ud og ind ad hinanden og udvider med både stor alvor og glimt af humor vores oplevelse af at være til som mennesker i verden. Signe Gjessing tildeles Statens Kunstfonds treårige legat til fortsat udvikling af sit forfatterskab.

Signe Gjessing modtager det treårige arbejdslegat på 855.000 kroner.

 

Mere