Tildelt af Legatudvalget for Musik
Tildelt af Legatudvalget for Musik
Stine Kinck
Stine Kinck er producer, sangskriver, sangerinde, pladeselskabsejer og fremadstormende self-made entreprenør med en kompromisløs kunstnerisk kraft. Hendes produktioner lander imponerende internationale sync-kampagner som Giorgio Armani, Valentino og Samsung, og hun er hermed en af de danske producere, der i de seneste år virkelig sætter Danmark på verdenskortet. Som sangskriver har hun skrevet tekster for danske artister som BBYBITES og Erika Jane og for UK-undergrundsartister som EMI.KKO.
Hun har desuden også samarbejdet med danske Nikolaj Hess. Hendes soloprojekt er legesygt, løssluppent og utøjlet. Hun lader sig hverken begrænse af stilarter eller konventioner, men formår altid at bibeholde en kunstnerisk rød tråd, og hun glemmer aldrig sine dybe rødder i R&B.
Stine Kinck modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.