Begrundelse
Værk: Foreningshus i Rynkeby, Pavillon, visualisering. Foto: Tine Bek.
Begrundelse
Tegnestuen Verna
Verna er et fynsk tegnestuekollektiv, grundlagt i 2021 af fire yngre arkitekter, Anna Nicolaysen, Kalle Jacobsen, Nanna Kley og Frederik Koefoed.
Kærlighed til hverdagsarkitekturen og omsorg for naturen, stedet og mennesket gennemstrømmer Vernas arbejde, samarbejder, arbejdsmetoder og arkitektur.
Med udgangspunkt i det lokale liv, lokal byggeskik, transformation og genbrug skabes funktionelle og æstetiske bebyggede miljøer i synergi mellem stedet, brugeren, det gamle og det nye. Resultaterne er fine og oplevelsesrige huse, gennemarbejdede til mindste detalje.
Verna tildeles Statens Kunstfonds store arbejdslegat for deres modige, målrettede og kunstneriske tilgang til arkitekturen uden for storbyen og modtager et arbejdslegat på 500.000 kr.