Design er Danmarks super power
Statens Kunstfonds største designsatsning nogensinde skaber opmærksomhed på værdien af dansk design og kunsthåndværk i USA.
USA-satsning 2019-2021
Kunsthåndværk og design
Fra 2019 til 2021 igangsætter vi i Kunstfonden en bred vifte af initiativer, der skal booste dansk design i USA. Med den største designindsats nogensinde vil vi give danske designere og kunsthåndværkere adgang til den amerikanske designscene, som er en af de mest indflydelsesrige i verden.
Mennesket i centrum
I USA er der stor interesse for dansk design og de værdier, der præger og giver det form. Dansk design forbindes med høj kvalitet, håndværk og dyb materialeforståelse samt med en særlig evne til at sætte mennesket i centrum og bidrage til at styrke livskvaliteten.
Det momentum vil vi i Kunstfonden bruge til at eksponere danske kunsthåndværkere og designere i USA, som er en af de vigtigste og mest indflydelsesrige designscener- og markeder i verden.
Dansk design er knyttet til en kombination af en stærk æstetisk bevidsthed og en kritisk og undersøgende opmærksomhed på vores liv. Det er en super power for forandring, som verden efterspørger.
Vi åbner dørene for dansk design
Som del af initiativet indgår vi en række samarbejder med amerikanske kulturinstitutioner og organisationer - ligesom danske designere får mulighed for at realisere deres egne projekter gennem vores toårige særpulje.
Gennem recidencies skabt i samarbejde med anerkendte amerikanske kunst- og designskoler og institutioner giver vi danske designere karrierefremmende oplevelser og understøtter deres kunstneriske udvikling.
For at udvide kendskabet til den danske designscene i USA inviterer vi en lang række amerikanske designprofessionelle, journalister, gallerister og kuratorer til Danmark.
Amerikanske drømme
Mere end 125 designere og kunsthåndværker har med Kunstfondens USA-særpulje fået støtte til at realisere deres amerikanske drømme.
Udsendt til USA
En række talentfulde danske kunsthåndværkere og designere har været på arbejdsophold i USA. Med arbejdsopholdene får designerne adgang til nye netværk, ny viden og mulighed for at etablere sig på den amerikanske designscene.
Dansk design til USA
Amerikanerne skal møde det bedste danske kunsthåndværk og design - og få øje på alt det, dansk design kan. Derfor lader vi dansk design og kunsthåndværk fragte over Atlanten til toneangivende amerikanske kunstinstitutioner.
Dansk design visualiserer stærke værdier
Design giver form til vores liv, både for den enkelte og for samfundet. Lige fra det tøj, vi har på kroppen, følelsen af den kop, vi drikker kaffe af, til infrastrukturen, som hjælper os til og fra arbejde.