Om Venedigbiennalen
Venedig Biennalen er en af de vigtigste og mest prestigefulde kunstbegivenheder, der siden sit første år har tiltrukket et stort antal gæster fra hele verden. Danmark har været med siden begyndelsen i 1895.
Afholdes:
Ulige år, maj - nov.
Fra handelsby til kunstmekka
Venedig mistede op gennem 1800-tallet sin betydning som handelsby. Som et modtræk foreslog byens borgmester en international kunstbiennale, som blev endeligt besluttet af bystyret i 1893.
Der blev nedsat en komité bestående af Europas mest betydningsfulde kunstnere, som tegnede biennalens kunstneriske profil.
Den første biennale blev afholdt i 1895 i bygningen Palazzo d' Esposizione, som blev opført til formålet. Biennalen var fra starten en succes med høje besøgstal. Den har været afholdt hvert andet år siden 1895, kun afbrudt af større verdenspolitiske begivenheder.
Fra nationalromantik til surrealisme
Salonkunst og nationalromantisk maleri prægede de første 20 år af biennalens historie. Derefter møder biennalens gæster også mere moderne værker indenfor impressionisme og symbolisme.
Op gennem 1950'erne var Venedig Biennalen med til at introducere nye kunsthistoriske retninger, som kubisme, fauvisme, futurisme og surrealisme. Blandt andet i kraft af en række separate udstillinger.
Forretning eller kultur?
Op gennem 1960'erne står Venedig Biennalen for skud i mange kunstpolitiske debatter. I 1968 kulminerer denne kritik i, at studenter og kunstnere i protest besætter det italienske kunstakademi, som beskyldes for at være forretning frem for kultur. Samme år trænger den kontroversielle kunstbevægelse Situationistiske Internationale ind på biennales område og laver "oprørets pavillon".
I løbet af 1970'erne forsøger biennalen at reformere sig og imødekomme kritikken. Blandt andet indfører man et tema for fællesudstillingen. Et tema som også skal fungere som ledetråd for pavillonerne. Samtidig udnævnes en kurator for fællesudstillingen. I 1980 kommer Aperto-udstillingen for yngre kunstenere til.