Portræt af kvinde
Foto: Peter Kirkeskov

“Rejs ind i et andet menneskes tanker og tag noget med tilbage.”

 

Forfatter

Ida-Marie Rendtorff

 

Litteraturtype

Romaner, noveller, illustrerede værker

 

Målgruppe

Indskoling, mellemtrin, udskoling og opefter

 

Varighed

60-75 minutter inkl. spørgsmål

 

Kontaktinfo

ida-marierendtorff@hotmail.com
tlf. 22397456

Find dit mod og din egen vej

 

Det får I

Ida-Marie Rendtorff har både skrevet dystopier, fantastiske fortællinger og realisme. Men uanset genre handler det ofte om at finde sit mod og sin egen vej. Hun fortæller om, hvordan hun allerede som barn begyndte at digte historier, og om hvordan hun finder inspiration blandt andet i eget liv og i podcasts. Hør om, hvorfor det med naturen og klimaet er med i flere af hendes bøger, og hvorfor det er så vigtigt at bruge sin fantasi. IMR lægger vægt på dialog. Velegnet i forbindelse med arbejde med verdensmål, håb og læselyst.

 

Det tager I med videre

Ida-Marie Rendtorff har skrevet cirka 50 bøger, både tykke og tynde, humoristiske og alvorlige, og efter forfatterbesøget kommer der gang i læselysten. Hun giver eleverne indblik i, hvordan læsning kan være en slags tidsrejse, og i sine dystopier kommer hun med bud på mulige fremtidsscenarier. Læsning er et besøg i et andet menneskes sind. Det udvikler forståelse for både egen og andres livssituation og hjælper eleverne med at sætte ord på deres verden.

 

Om forfatterne

Ida-Marie Rendtorff har holdt over 100 foredrag og workshops for børn og unge i både Danmark, Norge, Finland, England, Tyskland og Rusland. I 2014 var hun i Zambia i forbindelse med Børnenes U-landskalender og skrev årets bog derfra. Mange af hendes titler er støttet af Kunstfonden, adskillige er oversat, og hun har modtaget flere priser. I 2021 var Himlen over i morgen på Kulturministeriets shortliste. På IMRs hjemmeside kan hentes undervisningsmaterialer og kig også på CFU.