“Skab din egen tegneserie om bedstemors barndom. Hvad legede bedstemor og lavede hun mon narrestreger med sine venner?”
Illustrator og Forfatter
Line Malling Schmidt
Litteraturtype
Illustreret værk/graphic novel
Målgruppe
De ældste i indskolingen + mellemtrinet
Varighed
Efter aftale/ 2 timer
Kontaktinfo
lms.illustration@gmail.com
Bedstes barndom som tegneserie
DET FÅR I
Kom med på en rejse tilbage i tiden, og find ud af hvad bedstemor lavede som barn. Workshoppen starter med et kort oplæg, hvor Lillepigen fra Lolland præsenteres, og der fortælles om arbejdsmetoder, research og tegneteknikker. Efterfølgende skaber børnene deres egne tegneserier med udgangspunkt i en fortælling fra deres bedsteforældres eller en anden ældre persons barndom. Børnene dykker ned i deres bedsteforældres barndom, så de får kendskab til, hvordan et børneliv så ud i gamle dage.
DET TAGER I MED VIDERE
Børnene lærer at tegne og fortæller et lille stykke (danmarks-) historie med udgangspunkt i deres egen familie. Ved at bringe dem selv og deres bedsteforældres fortællinger i spil, bliver historien pludselig personlig og kan være med til at åbne op for en videre interesse for historisk litteratur og historiske personer.
OM
Line Malling Schmidt er uddannet illustrator fra Kunstakademiets Designskole og har illustreret en lang række titler til både billed- og letlæsningsbøger. Derudover er hun forfatter på flere børnebøger, blandt andet Den sidste sabeltiger, Lillepigen fra Lolland og Far, må jeg få et kæledyr? Line arbejder både analogt og digitalt med sine illustrationer og ynder at lege og udvikle sin streg og sit visuelle udtryk.