“Må man bande og fortælle løgnehistorier, når man er voksen?”
Forfatter
Thomas Brunstrøm
Litteraturtype
Børnebøger
Målgruppe
Indskoling
Varighed
45-60 minutter
Kontaktinfo
Mød Sallys far i virkeligheden
Det får I
Thomas Brunstrøm fortæller om, hvordan Sallys far-bøgerne er blevet til og læser op fra udvalgte værker. Gad vide, hvor meget af det pinlige fra bøgerne, der er sket i virkeligheden? Og mon Sally, Eddie og Svend findes i virkeligheden? Måske behøver man slet ikke at opfinde alt muligt, når man skriver bøger, man kan også bruge sin fantasi på en anden måde. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til sidst.
Det tager I med videre
Først og fremmest opdager eleverne forhåbentligt, at det faktisk kan være smaddersjovt at læse bøger. Foredraget kommer rundt om fantasi, autoriteter, fædre og mødre, og hvordan man fortæller historier. Samt sikkert meget andet …
Om forfatteren
Thomas Brunstrøm er forfatter til flere end 40 bøger for børn, heriblandt bøgerne om Sallys far, spin off-serien om Sallys lillebror, Eddie, billedbogsserien Anton & Farmor og fagbogen Hvad fanden er et bandeord. Nomineret til Orlaprisen fem gange, modtager af Carlsen-prisen 2020. Har holdt omkring 250 foredrag på skoler og biblioteker over hele landet.