"Med digtet kan du give uretfærdigheden stemme"
Forfatter
Claus Ankersen
Litteraturtype
Lyrik, Performancepoesi
Målgruppe
mellemtrin, udskoling og opefter
Varighed
5-90 minutter, arrangeres efter aftale
Kontaktinfo
cankersen@gmail.com
Telefon: 23900185
Digte som oprør og revolution
DET I FÅR
Claus Ankersen møder de unge for fuld kraft med digte som øjenåbner, nødråb, samfundskritik, shamansang og redskab til forandring. Han henvender sig til eleverne i øjenhøjde og taler til dem som ligeværdige. Claus performance-læser revolutionær litteratur fra sit forfatterskab og viser, hvordan digtet kan give stemme, håb og tilhørsforhold. Han fortæller om et forfatterliv med nysgerrighed og eventyrlyst, om rejser i mere end tyve lande, møder med unge fra hele verden og deres møde med litteraturen.
DET I TAGER MED VIDERE
Et møde med Claus Ankersen er et møde med digtet, og digteren som forandrende kraft. Eleverne lærer, at poesien er legende, underholdende, oplysende og forandrende, og også et fantastisk instrument til at sætte ord på verden og sig selv. I en tid, hvor håbløshed og mistrivsel vokser, er den revolutionære poesi vigtigere end nogensinde og kan bruges som redskab til at finde og skabe identitet og forandring. Workshops og længere forløb aftales.
OM
Claus Ankersen har arbejdet med revolutionær poesi i tyve år. Han har skrevet 17 bøger og optrådt i over tyve lande over hele verden, hvor han har inspireret børn, unge og ældre til at lukke op for poesien. Forfatteren er oprindelig uddannet i filosofi og antropologi, og hans tilgang er nysgerrig, åbensindet og humoristisk. Forfattermødernes forløb kan tilrettelægges efter ønske og aldersgruppe med kortere eller længere varighed og indhold.