Foto: Yanne Friis

"Vi klippe-klistrer os til en god og inspirerende skriveoplevelse"

 

Forfatter

Caroline Ørsum

 

Litteraturtype

Romaner og noveller

 

Målgruppe

Mellemtrin, udskoling og opefter

 

Varighed

3 eller 4 lektioner (135/180 minutter)

 

Kontaktinfo

carolineoersum@hotmail.com

Små tekster om lys og mørke

 

DET I FÅR

Med udgangspunkt i romanen Splinter af lys (Høst & Søn, 2023) fortæller Caroline Ørsum om sit forfatterskab bestående af realistiske, fordomsfrie fortællinger for unge, og hvorfor det kan være livsbekræftende at skrive om det, der er svært. Forfatterbesøget byder også på et skriveværksted, hvor vi med inspiration fra den lyriske, fortættede sproglige stil i romanen Splinter af lys skal lave vores egne små bøger, som vi binder selv med fint papir og garn. Med hjælp fra cut up-teknik og en stak udklip skal vi klippe-klistre os til at skrive små, korte tekster i bøgerne om både lys og mørke.

 

DET I TAGER MED VIDERE

Cut up-teknikken kan være en genvej til sjove og givende skrive-oplevelser. Klippe-klistre-elementet gør skriveprocessen fysisk håndgribelig og skaber fordybelse og engagement på en ny måde for målgruppen. Det er en legende form, som samtidig kan være en anderledes indgang til at skrive om tunge emner som liv og død, og som resulterer i et konkret produkt i form af en lille, fin bog. 

 

OM 

Caroline Ørsum (f. 1985) skriver realistiske romaner for unge, der handler om emner som sorg, kærlighed, outsiderliv, køn og seksualitet. Hun er også en efterspurgt underviser på skriveworkshops. Målet er at inspirere unge til at skrive om alt det, der er smertefuldt, mærkeligt og fantastisk ved at være menneske. Forfatterbesøget kan oplagt kombineres med læsning af en novelle eller andet fra forfatterskabet.