“Hvordan kan man lege historier frem i fællesskab og hvordan bearbejder man dem bagefter?”
Tegneserieskaber
Cecilie "Q" Ravn og
Heidi Nat Ravn
Litteraturtype
Tegneserier
Målgruppe
Udskoling og opefter
Varighed
2 timer m/ pause
Kontaktinfo
snackbagstudios@gmail.com
60121923 (gerne sms)
Fra rollespil til værk
DET I FÅR
Fra rollespil til værk er et foredrag med spørgsmål (“Har I leget eller rollespillet en historie sammen med nogen før?”) og små opgaver (“Prøv at inddele denne sekvens i mindre bidder”), der handler om, hvordan man sammen kan lege sine historier frem, hvad man kan tænke over, og hvordan man bagefter kan bearbejde dem til et andet format, for eksempel en bog eller tegneserie. Forløbet er tænkt som en inspirerende snak, snarere end en workshop.
DET I TAGER MED VIDERE
At interagere med litteratur og sågar skabe et værk, behøver ikke at være hverken svært eller overvældende—man må gerne gøre tingene på sin egen måde og have det sjovt imens! Gennem rollespil får man lov at afprøve karakterer og historieelementer; fejle, grine, græde og lege noget frem, som man bagefter kan justere. Foredraget kan være afsæt til et klasseforløb, eller bare inspirere eleverne til at prøve selv i deres fritid.
OM
Tegneserieduoen Snackbag Studios består af Heidi Nat Ravn og Cecilie Ravn. De er partnere i arbejde og kærlighed og bosat i Viborg, hvor de både tegner, skriver og underviser med masser af skaberglæde og energi. I 2023 udkom deres debut-tegneserie Wayfinders 1: Ude af Kurs fra Forlaget Cobolt. I 2024 udkommer anden bog i serien; Wayfinders 2: Under Vandet. Begge er moderne og farverig fantasy for (næsten) alle aldre.