"Vi var på månen, før vi fandt klitoris"

 

Forfatter & illustrator

Kristine Tiedt

 

Litteraturtype

Tegneserier & grafik novels

 

Målgruppe

Udskoling og opefter

 

Varighed

2 x 45 minutter

 

Kontaktinfo

www.kristinetiedt.com

Graphic novels & sex

 

DET I FÅR 

Hvad er sex? Hvem ser porno? Hvorfor? Til dette arrangement undersøger vi emnet sex og seksualitet via tegneserier og graphic novels. Med udgangspunkt i research, viden, fakta og med humor, handler det om både biologiske, kulturelle, historiske, samfundvidenskabelige og psykologiske perspektiver. Der er mange tabuer og skam. Ved at møde emnet igennem litteraturen, visuelt, narrativt og på nye måder, bliver det måske lettere at forholde sig til? Og man kan lære nyt! 
 

 

DET I TAGER MED VIDERE

Eleverne kommer både til at lære nyt om emnet sex og om tegneserier. Der er højtlæsning, humor, fakta, de får mulighed for at reflektere og stille spørgsmål. En workshop eller workshopelementer, kan også indgå i arrangementet. Mange unge føler sig alene med spørgsmål omkring sex og seksualitet, og det er samtidigt et emne som fylder meget. Tegneserier er et fantastisk medie til at skabe refleksion og læring på en god måde

 

OM

Kristine Tiedt er kunster og forfatter. Hun skriver og illustrerer graphic novels og tegneserier, arbejder med tryk og serigrafi, zines, illustration og collage. Kristine har lavet to bøger, som i tegneserieform behandler emnet seksualitet og køn via fakta, information, teori og humor. Hun har i mange år undervist unge og voksne i at lave tegneserier, har holdt foredrag, workshops, samt oplæsninger om sex og seksualitet, ligesom at hun underviser på højskole med mere.