“Humoren er min måde at se verden på, og den får tit nye perspektiver frem i en historie. Når man kan grine af noget, kan man bedre forstå det.”
Forfatter
Laura Ringo
Litteraturtype
Romaner og noveller
Målgruppe
Udskoling og opefter
Varighed
Efter aftale
Kontaktinfo
lauramarieringo@gmail.com
Det sjove i det svære
DET I FÅR
I får et skræddersyet forløb, der tager udgangspunkt i en af mine bøger. Det kan for eksempel være kropsforståelser og spiseforstyrrelser med udgangspunkt i Papirbryllup eller sex og samtykke med udgangspunkt i Salsa-serien eller billednovellen Onduleret. Undervejs er der mulighed for korte skriveøvelser med eleverne, og jeg deler også gerne ud af min egen historie om, hvordan jeg blev forfatter.
DET I TAGER MED VIDERE
Et levende møde med litteraturen og en forfatter. Eleverne bliver introduceret til, hvor sjov litteraturen kan være, både at læse og at skrive. Undervejs kan der både blive inddraget oplæsning, skriveøvelser og masser af muligheder for spørgsmål, så selv de mest læse-skeptiske bliver nysgerrige på litteraturens verden.
OM
Laura Ringo debuterede med ungdomsromanen Cremasterrefleksen i 2017. Hun har siden skrevet flere bøger til både voksne og unge, blandt andet højskoleromanen Grundtvig er død og romanerne til Salsa-serien, der bygger på DR-serien af samme navn. Hun skriver sjove bøger om svære emner som sex, identitet, krop og kærlighed og har undervist på både højskoler, gymnasier og folkeskoler i kreativ skrivning.