"Ensomhed, facader og upålidelige fortællere"
Forfatter
Lise Villadsen
Litteraturtype
Romaner
Målgruppe
Udskoling og opefter
Varighed
60 minutter
Kontaktinfo
Rejs ind i bogen – ud i verden
Det får I
Lise fortæller om forfatterrejsen; om at være en skrivende, umulig teenager. Og så rejser vi ind i værkerne. Vi skal til Florida med ungdomsthrilleren Byttedyr og opleve, hvad ondskab og upålidelige fortællere kan. Og vi skal ind og ud af ensomheden i De sorte hullers klub. Der er i alt syv værker, vi kan besøge – alt efter jeres ønsker. Vi kan også sætte særligt fokus på Byttedyr som lydbog og sanseligt værk.
Det tager I med videre
En god historie er med til at gøre livet større. Og så er indlevelsen i en romankarakter med til at øge empatien. Derfor er det så vigtigt at pirre læse- og lyttelysten hos unge. Til et foredrag med Lise Villadsen inviteres I med ind i et univers af stærke fortællinger. Det personlige møde er i højsædet – der skal være tid til spørgsmål og undren: Hvorfor er bøger overhovedet vigtige? Hvad kan en fiktiv karakter lære os? Og kan man nu stole på, at en fortæller siger sandheden?
Om forfatteren
Lise Villadsen (f. 1985) er forfatter til en række populære og anmelderroste romaner for unge, der med varme og humor stiller skarpt på dansk ungdomsliv. Hun skriver de historier, hun selv savnede, da hun var teenager: Med Byttedyr har hun taget første spadestik ned i mørket, hvor tempo og spænding driver læsningen.