"Emner sat på spidsen, kom med ind i novellen."
Forfatter, illustrator
Sinus Reuss og Daniel Nørresø Haase
Litteraturtype
Romaner, noveller, illustrerede værker
Målgruppe
Udskoling og opefter
Varighed
Efter aftale
Kontaktinfo
Sinus Reuss på sinusreuss@gmail.com
Tlf.: 2570 0862
Oplev kunstnerens værksted
Det får I
De ti bud – ti billeder i tiden består af illustrerede kortnoveller om skyggesiderne af vores kultur og samfund, for eksempel ensomhed, mobning og sociale medier. Vi afholder enten workshop eller "Ind i værkstedet". Workshoppen består af højtlæsning af novelle samt gennemgang af tilhørende original-illustration. Sinus og Daniel fortæller om deres samarbejde, hvorefter eleverne i mindre grupper arbejder med skrivning og illustration. Indholdets dybde tilpasses tidslængden. "Ind i værkstedet” (til kortere forløb) består af højtlæsning af novelle, hvorefter Sinus og Daniel taler med eleverne om deres processer og samarbejde. Afhængig af lærers/klassens ønsker til tema, vælges noveller om eksempelvis mobning, ensomhed, sociale medier eller andet, der optræder i De ti bud – ti billeder i tiden.
Det tager I med videre
Eleverne inviteres ind i forfatters og illustrators værksted og går derfra med større læselyst og måske ligefrem lyst til og mod på at kaste sig over skrivningens eller illustrationens kunst. Derudover får de en øget forståelse for det valgte tema, og hvordan det kan behandles i litteratur og billeder.
Om forfatteren
Sinus Reuss debuterede i 2021 med novellesamlingen Intet at skjule, der på skønlitterær vis behandler emnet overvågning. Siden er det blevet til flere noveller og romaner. Alle er velegnede til læsning af unge og omhandler blandt andet emner som overvågning, biseksualitet, mobning, fysisk og psykisk vold i hjemmet, klima og havvandsstigninger. Daniel Nørresø Haase illustrerer for forlaget Koustrup og Co. i naturalistisk stil og udstillede på Pride Art 2023 med det surrealistiske værk After The Point Of No Return. Han har illustreret De ti bud – ti billeder i tiden i tæt samarbejde med Sinus. Der arbejdes med emner som psykologisk udvikling og forvandling samt med at finde og synliggøre essensen.