Foto: Astrid Blumensaadt

"Lille Krokodille kan selv! Også skære brød med den skarpe brødkniv. "Av, av, av, jeg bløøøøder!""

 

Illustrator og forfatter

Birde Poulsen og Helena Ljunggren

 

Litteraturtype

Billedbøger

 

Målgruppe

Vuggestue/børnehave (2-6 år)

 

Varighed

Ca. 50 minutter

 

Kontaktinfo

Mail@birde.dk
helljunggren@gmail.com

Lille Krokodille

 

Det får I

Forestillingen tager udgangspunkt i fortællingerne om Lille Krokodille, fortalt ud fra billedbøgerne Lille Krokodille bløder og Lille Krokodille kan ikke sove. Historierne dramatiseres med sjove hånddukker og rekvisitter. Børnene inddrages aktivt i forestillingen, og handlingen understøttes af rim og fagtesange fra Lille Krokodilles sangbog, akkompagneret på ukulele. Efter forestillingen får børnene mulighed for at farvelægge deres helt egen Lille Krokodille-tegning, som de får med hjem.

 

Det tager I med videre

Bøgerne om Lille Krokodille handler om helt almindelige hverdagssituationer og følelser. Lille Krokodille er sød, men lidt egoistisk og vil have tingene på sin måde, hvorimod Lille Isbjørn som regel er ret medgørlig og fornuftig. Børnene kan spejle sig i de kønsneutrale figurer, som er venner med "forskellig etnicitet". Forestillingen følger billedbøgerne tæt og stimulerer til samtale og dialogisk læsning i dagtilbuddene, både før og efter. 
 

Om

Birde Poulsen er uddannet illustrator fra Danmarks Designskole og har illustreret et utal af bøger, deriblandt knap 100 billedbøger. Hun har, som både forfatter og illustrator, udgivet 12 billedbøger i serien om Lille Krokodille. Helena Ljunggren er forfatter, musiker og frontfigur i gruppen Fejl41. Hun har skrevet sangene i Lille Krokodilles sangbog, som er en del af Lille Krokodille-serien. I forestillingen akkompagnerer Helena på ukulele.