Vejledning til Huskunstnerordningen

Kommer I fra en institution, som overvejer at få en huskunstner eller er du kunstner med en ide til et huskunstnerforløb - men mangler kontakt til en institution?. Nedenfor kan I få inspiration til, hvordan I etablerer kontakten.

Er I fra en institution? Sådan kan I finde frem til en kunstner

For at vi i Kunstfonden støtter et huskunstnerforløb, skal den deltagende kunstner have et højt kunstnerisk niveau og et aktivt kunstnerisk virke. Det vil sige, at kunstneren skal have et længere skabende virke bag sig og /eller have indgået i professionelle kunstneriske sammenhænge (udstillinger, udgivelser, produktioner).

Kender I ikke en kunstner i forvejen eller ønsker I at få idéer til flere kunstnere, der kan indgå i et huskunstnerforløb på jeres institution, kan I for eksempel prøve følgende:

• Kontakt en professionel kulturinstitution (fx et kunstmuseum, et teater, et bibliotek) og bed dem hjælpe jer med at finde egnede, professionelle kunstnere (ikke nødvendigvis lokale)
• Kontakt kunstnerorganisationerne og forhør jer om hvilke af deres medlemmer, der virker som huskunstnere

Der findes desværre ikke oversigter over hvilke kunstnere, der tidligere har deltaget i huskunstnerforløb, men I kan prøve at google ”huskunstner" og "Statens Kunstfond”.

Er du kunstner? Sådan får du kontakt med en daginstitution, skole, gymnasium, erhvervsskole eller lignende

• Har du en god ide til et huskunstnerforløb, så kontakt for eksempel en institution i dit lokalområde, så I sammen kan tale om, hvordan I kan planlægge og afvikle et huskunstnerforløb.
• Har du erfaring som huskunstner, så nævn det på din hjemmeside (og i dit CV), så du bliver søgbar.
• Er du interesseret i at lave flere forløb i en kommune, så prøv at kontakte kommunens (børne-)kulturkonsulent, der måske kan hjælpe et samarbejde på vej.

Sådan etablerer I som kunstner og institution et partnerskab inden I udarbejder og indsender jeres ansøgning til Huskunstnerordningen

Hvorfor skal I etablere et partnerskab? 

• Et partnerskab giver de bedste muligheder for fælles ejerskab, tilknytning og gensidig læring.
• Et partnerskab mellem kunstner og institution skaber mulighed for et ligestillet samarbejde i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af de kunstneriske processer i et huskunstnerforløb.
• Et partnerskab skal involvere begge parter lige meget og være med til at sikre en klar rollefordeling, klare kommunikationsveje og et fælles engagement
• Et partnerskab giver de bedste muligheder for at kvalificere børnenes/de unges møde med en skabende kunstner og hans/hendes kunstneriske praksis
• Et partnerskab giver mulighed for at inddrage de deltagende børn og unges perspektiv og løbende eksperimentere, justere og udvikle både den kunstneriske proces i huskunstnerforløbet og formidlingen, der understøtter denne.

Hvornår skal et partnerskab etableres?

Af hensyn til både kunstnerens og institutionens tidsplan og planlægning anbefaler vi, at I tager kontakt og begynder etableringen af jeres partnerskab og udviklingen af huskunstnerforløbet i god tid, inden selve forløbet igangsættes. 

Lav en realistisk tidsplan for planlægning, afvikling og evaluering af huskunstnerforløbet for alle involverede parter. Det er vigtigt, at I som involverede lærere/pædagoger helt fra starten af partnerskabets begyndelse får afklaret jeres forventede samlede timeforbrug og fulde mødedeltagelse med jeres leder.

Det er vigtigt at bemærke, at Huskunstnerordningen har 2 årlige ansøgningsfrister, og der er en svartid på op til 12 uger.

Sådan etablerer I som kunstner og institution et partnerskab

Modtager I tilskud til et huskunstnerforløb, så vil de timer, som kunstneren har brugt på etablering af partnerskabet blive dækket (med op til 90 % af det aftalte honorar) i lighed med de timer kunstneren bruger på planlægning, afvikling og evaluering. 

• Afsæt god tid til etablering af partnerskab og forventningsafstemning
• Afsæt god tid til planlægningsmøder
• Afsæt god tid til evalueringsmøder
• Afklar og beskriv alle involverede parters mål med og rolle i huskunstnerforløbet.
• Afklar og beskriv samarbejdsformer og samarbejdsforløb mellem deltagerne før, under og efter huskunstnerforløbet.
• Anslå timeforbrug for alle involverede parter før, under og efter huskunstnerforløbet.  

Afsæt god tid til det enkelte barns/den unges møde med kunstneren

Et huskunstnerforløb har til formål at:

• styrke børn og unges relation til kunst og inspirere dem til en kritisk og nysgerrig tilgang til kunsten og dens vilkår
• give børn og unge forståelse for værktøjer og metoder i den kunstneriske proces.

Når I sammen tilrettelægger huskunstnerforløbet, skal I derfor huske at afsætte god tid til det enkelte barns/den unges møde med kunstneren.

De forberedende møder mellem kunstnere, lærere, pædagoger og andre koordinatorer er afgørende for et veltilrettelagt huskunstnerprojekt. Et partnerskab giver de bedste muligheder for fælles ejerskab, tilknytning og gensidig læring.

Tilrettelæggelse og planlægning

God tilrettelæggelse og planlægning giver overskud i projektet. Sæt tid af til koordinerende møder i starten af forløbet. 

I kan:

• tale om målgruppe, målgruppens størrelse, tidsplan, projektets indhold, rammer og forventninger og arbejdsfordelingen imellem parterne. Hvad sørger læreren/pædagogen for, hvem er kontaktperson, og hvad sørger kunstneren for? Hvad forventer I af hinanden? Tag gerne udgangspunkt i konkrete situationer, der kan opstå.
• Evt. kan I også arrangere et forberedende møde mellem børnene/de unge og kunstneren, hvor der er tid til en snak om, hvem kunstneren er, og hvad der skal ske i løbet af projektet.

Som kunstner kan det være en god idé, at du på forhånd gør dig tanker om, hvordan dit kunstneriske virke kan møde børnenes/institutionens virkelighed og tage stilling til den pågældende gruppe børn/unge og undersøge, hvordan du bedst muligt formidler til dem.

Ligeledes anbefaler vi institutionen at gøre sig tanker om, hvordan I vil give plads til og tage imod det. som kunstneren kommer med. Som Institutionen skal I også formidle viden om stedets daglige praksis og de deltagende børn og unges forudsætninger og forståelser.

De fysiske rammer

Vurdér, hvilke fysiske rammer projektet kræver. Har projektet brug for meget udstyr eller fri gulvplads, kan det være en god idé at have et fast lokale, så I ikke bruger tiden på at flytte rundt på materialer og udstyr.

I kan også overveje, om kunstneren skal have sit eget rum eller værksted i løbet af projektet.

Skab dialog

Sørg for at skabe en god dialog imellem jer som samarbejdspartnere, så I undgår misforståelser og konflikter.

Kunstneren skal have en fast kontaktperson, som

• viser rundt på skolen/institutionen, sørger for en nøgle og præsenterer relevant personale i forbindelse med projektet, f.eks. skolens pedel
• forventningsafstemmer med resten af personalet samt sørger for, at projektet ikke støder sammen med institutionens/skolens andre planer.

Vær åben

Mød hinanden med åbent sind. Kunstneren kender ikke institutionens hverdag og måder at gøre tingene på. Lad kunstneren være kunstner, og giv slip på ”plejer”. Lad pædagoger og lærere være de pædagogiske eksperter.

Der ligger en stor læring i, at alle deltagere evaluerer huskunstnerforløbet. Sæt derfor tid af til en fælles evaluering af samarbejdet og forløbet. Husk at sørge for, at børnenes indtryk og erfaringer fra projektet også bliver taget med i evalueringen.

Børnene/de unge:

• Hvad oplever børnene/de unge som kvaliteten af mødet med kunsten/kunstneren?
• Hvilke ord sætter børnene/de unge på de oplevelser og udviklingsmuligheder, som huskunstnerforløbet har givet dem?

Kunstneren:

• Har samarbejdet med børn og unge givet dig mulighed for at identificere dig med dem på en åben og ligeværdig måde, og har projektet udviklet din forståelse for målgruppen?
• Har samarbejdet med andre professioner (lærere/pædagoger) i en institutionel kontekst givet dig mulighed for at udvide din forståelse for og relation til andre fagpersoner med andre indsigter og værdier?
• Har du i samarbejdet med lærere/pædagoger reflekteret over, hvad der virker i de konkrete processer, både hvornår, hvordan og hvorfor, og har du på den måde fået videreudviklet dine formidlingsmæssige kompetencer?
• Hvad er dit udbytte som kunstner?
• Hvad tager du med dig i dit fremtidige professionelle virke?
• Hvordan vurderer du børnenes udbytte af projektet?

Læreren/pædagogen:

Har samarbejdet med kunstneren givet dig mulighed for at udvide din forståelse for og relation til andre fagpersoner med andre baggrunde, indsigter og værdier?

• Har kunstnerens måde at relatere sig til de deltagende børn og unge givet dig inspiration til din egen praksis for eksempel i forbindelse med kunstformidling og undervisning i de kunstneriske fag, eller som metoder i anden fagundervisning og som redskaber i det daglige arbejde?
• Hvad har I som lærere/pædagoger fået ud af projektet?
• Hvordan kan I bruge erfaringerne fra - eller dele af projektet i hverdagen eller undervisningen fremover?
• Hvordan vurderer du børnenes udbytte af projektet?

Husk allerede i planlægningsfasen at aftale hvilken synlighed projektet skal have internt. Skal projektet omtales på skolens intranet? Skal forældrene og ledelsen have særlig information om projektet?

For at skabe større viden og udveksling af erfaring opfordrer vi alle til at:

• evaluere huskunstnerforløb og praksis
• dele jeres erfaringer i blandt andet fagkredse og på den måde skabe inspiration til nye forløb.

Hvis projektet egner sig til det, kan I kontakte de lokale medier og fortælle om projektet. Et kort TV-indslag eller en artikel i avisen eller på nettet øger fokus på værdien og vigtigheden af børns møde med kunst og kan inspirere andre kunstnere, skoler og institutioner.

Husk også at dokumentere jeres huskunstnerforløb gennem billeder, videooptagelser osv., og del gerne disse i fagkredse og på de sociale medier. Krediter gerne Kunstfonden og benyt #huskunstnerordningen, så det bliver nemmere for jer at videregive jeres erfaringer, og for andre at søge dem frem.