Foto: Statens Kunstfond

Kan man bygge sig ud af en krise?

Hvordan skaber vi forandringer i vores boligbyggeri i en krisetid? Det var temaet på ”værkstedsmødet” i ’ Boliglaboratorium’, der er et samarbejde mellem Realdania og Statens Kunstfond. Projektet handler om at skabe rum for boligeksperimenter og skal komme med nye bud på fremtidens boliger og nytænkning af den danske boligbranche.

1. februar 2023

130 deltagere og endnu flere digitalt var mødt op for at diskutere fremtidens boligbyggeri.

I en tid med stigende priser, større krav og globale udfordringer som f. eks. klima og pandemier, så er det nødvendigt at gentænke, hvordan vi bor og bygger.

Arrangementet bød både på et historisk tilbageblik på byggeriet, og hvordan tidligere kriser har ændret måden, vi bor på. f. eks oliekrisen og koleraepidemien. Og et økonomisk perspektiv, hvor mange års urbanisering har haft stor betydning for bl.a. prisudviklingen.

Efterfølgende var der debat og gruppediskussionerom kvalitet, bæredygtighed, transformation, typologi og eksperimenter i byggeriet.

Forandringer gennem eksperimenter

Statens Kunstfond og Realdanias Boliglaboratorium skal skabe et rum for boligeksperimenter og en nytænkning af dansk boligarkitektur. Boliglaboratorium er både et netværk for byggebranchen og en videns- og formidlingsplatform. Eksperimenter, der udgør reelle eksempler på, hvordan vi kan gentænke boligen i Danmark.

Boliglaboratorium har udvalgt syv boligprojekter, som modtager faglig og økonomisk støtte til eksperimenterne fra Boliglaboratorium. I maj 2022 præsenterede projektet en række anbefalinger fra de syv boligprojekter, som peger på, hvordan man kan nytænke dansk boligbyggeri og skabe bedre rammer for fremtidens boligeksperimenter og boligarkitektur.

Læs mere om BoligLab

Læs mere om Boligpapiret

Følg med i kommende arrangementer i BoligLab på Realdanias hjemmeside

Mere