Kan vi skabe flere og stærkere partnerskaber omkring kunst i kommunerne?
Denne kronik er bragt i Jyllands-Posten den 19. april 2023. Originalteksten kan findes på Jyllands-Postens hjemmeside
Interessen for at involvere sig i kunstneriske projekter er stor hos mange af landets kommuner, men virkeligheden viser, at der er behov for nye og flere partnerskaber, hvis kunsten for alvor skal lette.
19. April 2023
I disse tider er kunstens rolle og relevans et veldebatteret emne. Den debat hilser jeg velkommen, for som bestyrelsesleder i Statens Kunstfond har jeg mange ambitioner på kunstens vegne. Ambitioner om en tilgængelig kunst med værdi for mange. For tænk, hvis endnu flere mennesker oplevede, at kunst gjorde en reel forskel i deres liv. Tænk, hvis der var flere lokale kunstoplevelser for og med børn, unge og voksne. Uanset hvor i landet de bor, og hvilken baggrund de har.
Kunst til hele landet er noget af det, vi i Kunstfonden drømmer om og arbejder for. Samtidig er vi helt bevidste om, at vi ikke kan løse den opgave alene. Hvis vi virkelig vil rykke noget, så kræver det, at flere aktører træder til og står sammen om det fælles mål – og at alle parter har mod på at udfordre og blive udfordret i kunstudfoldelsens navn. I Kunstfonden oplever vi lige nu, at både kommuner og kulturinstitutioner på tværs af landet har lige præcis det mod, der kræves. Det kommer jeg tilbage til.
Med ønsket om at lade endnu flere erfare, at kunst kan gøre en forskel, søsatte vi ved udgangen af 2022 ”Kunst På Banen”. Initiativet er en invitation til at indgå i et treårigt partnerskab med Kunstfonden. Et partnerskab, der skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunes politiske og sociale virkelighed. Ved at tænke kunst ind i kommunale udviklingsstrategier og dagsordener er der nemlig et afsæt for, at borgere kan møde og deltage i kunsten; opleve den i øjenhøjde lige dér, hvor den kan engagere og bidrage til positiv forandring i hverdagen.
For jo, kunst har en vigtig værdi i sig selv, men når vi aktiverer den lokalt, kan den også have en kæmpe betydning for børn og unge, socialt liv og sundhed, erhverv og turisme for blot at nævne nogle områder. Her kan vi spille kunsten helt ind i borgernes hverdag – også hos dem, der normalt ikke opsøger den.
I Kunst på Banen har Kunstfonden derfor bedt kommunerne pege på de udviklingsmuligheder, de ser i krydsfeltet mellem kunst og kultur og aktuelle lokalpolitiske fokusområder. Det handler ganske enkelt om at vove at se kunsten udfolde sig i sammenhænge, hvor den normalt ikke optræder. Og på den brede bane, for Kunstfonden har valgt at bringe alle sine kunstområder i spil i projektet. Fra billedkunst, litteratur, musik, film, kunsthåndværk og design til arkitektur og scenekunst. Denne tilgang er ny for Kunstfonden, som traditionelt gennem sine puljer investerer i de respektive kunstområder.
Men flagskibsprojektet er ikke den eneste måde, Kunstfonden arbejder med at understøtte kunst i kommunerne. Vores ”Artist in Residence” er bl.a. en ordning, der giver kommunerne mulighed for at etablere partnerskaber med kunstnere og kunstinstitutioner med det formål at udvikle indsatser i arbejdet med børn og unge.
Hillerød Kommune har f.eks. i samarbejde med en scenograf og en billedkunstner brugt kunst som katalysator for kreativ udfoldelse, der skal fremme trivsel blandt sårbare unge. I det partnerskab er det lykkedes dem at skabe et rum, hvor kunst bliver en udtryksform for det, de unge har svært ved at tale om. Resultaterne i Hillerød var så mærkbare, at kommunen nu vil forlænge initiativet.
Også via Kunstfondens puljer til kunst i det offentlige rum har bl.a. stationsbyen Skærbæk i Tønder Kommune oplevet, hvordan kunst i samarbejde med forskellige aktører kunne tænkes ind i et byfornyelsesprojekt. Her var det borgerne og det lokale erhvervsliv, som selv drev udviklingen og engagerede kunstnerne. Et projekt, som har sat perspektiv på Skærbæk by og tydeliggjort dens historie, værdier og styrker.
Hele idéen med partnerskabet er at lytte til hinanden og blive klogere sammen. Med ambitionen om, at det enkelte projekt skal give mening for den enkelte kommune – også på den lange bane.
Kommunernes interesse for Kunst på Banen har vist sig at være ganske stor – faktisk helt overvældende stor. Lige efter annonceringen af Kunst På Banen var Kunstfonden rundt i hele landet for at synliggøre initiativet. Her var vi i kontakt med flere end 60 kommuner fordelt på alle fem regioner. Her oplevede vi både interesse, vilje og kreativitet i forhold til at arbejde kunst aktivt ind i kommunernes udviklingsstrategier.
Det er opløftende, at så mange bakker op om den lokale forankring af kunst. At der er så stor tillid til, at kunst i vores offentlige rum og institutioner kan sætte gang i debatter og refleksioner – og give nye perspektiver på vores omverden. Men midt i entusiasmen må jeg desværre også konstatere, at økonomien er begrænset mange steder.
Kunstfonden har været i dialog med flere kommuner, som fortæller, at de har udfordringer med at finde ressourcer til udviklingsarbejde inden for kunst- og kulturområdet. Hvor efterlader det os som samfund? Spørger man mig, skal der tænkes nyt for at sikre de nødvendige investeringer i kunst ude i kommunerne.
Det brede ansøgerfelt til Kunst På Banen viser, at mange har lyst til at kaste sig ud i kunstneriske partnerskaber. I alt har 22 af 98 kommuner fordelt over hele landet i både storby- og landkommuner ønsket at indgå i partnerskab med Kunstfonden. Det er fantastisk med så stort et engagement. Men det er også et symptom på, at der er behov for at løfte bredere, end det projektet Kunst På Banen kan.
Mange andre private fonde arbejder også tæt sammen med kommunerne. Kunne vi i endnu højere grad rykke sammen, etablere partnerskaber og i fællesskab løfte kommunernes tydelige ønske om at skabe samarbejder på tværs af institutioner, politiske dagsordener og sektorer?
Jeg glæder mig over, at regeringen i sit grundlag skriver, at den vil »afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser«. Kan vi med afsæt i den ambition finde nye samarbejdsformer? Mødes i nye konstellationer? Med ministeren? Med andre fonde? Viljen er der fra vores kant. Det kan jeg ikke udtrykke klart nok.
Kunsten i sig selv skaber ikke forandringen. Det bør være en kulturpolitisk ambition at give flere adgang til kunst, der opleves relevant. Men det er ikke nok med hensigtserklæringer. Der skal investeres, og der skal skabes nye partnerskaber. Kunst på Banen er et skridt på vejen, men vi vil gerne gå endnu længere sammen med samarbejdspartnere, der har samme visioner og ambitioner. Det er mit håb, at Kunstfonden med denne invitation kan styrke engagementet i at fremme kunst i kommunerne – og starte en samtale om nye samarbejdsmuligheder.