Olafur Eliasson, f. 1967

Modtager af hædersydelse, tildelt i 2018 / Billedkunst

Begrundelse for tildeling

Olafur Eliasson indstilles til en hædersydelse for udfoldelsen af et overvældende kunstnerisk virke siden sin debut fra Det kongelige danske Kunstakademi i 1995.

Med analytisk skarphed og sprudlende kreativitet skaber Eliasson værker, der forundrer og forfører verden over.

Naturfænomener er både materiale og tematik i Eliassons univers.

I storskala installationer tænkes værk, beskuer og omgivelser sammen til en helhedsoplevelse, hvor beskuerens sanseapparat og bevidsthed samler sig i én koncentreret oplevelse af selve nuét.

Værkernes essens har karakter af en videnskabelig undersøgelse, men de forløses i et poetisk og legende udtryk.

Olafur Eliasson har modtaget en lang række internationale priser og anerkendelser for sit arbejde med kunst og sit engagement i solenergi, klima, socialt arbejde, undervisning og meget mere.  I 2004 modtog Eliasson Eckersberg- medaljen og i 2010 blev han ridder af Dannebrog.

Mere