Carsten Jensen, f. 1952

Begrundelse for tildeling

Carsten Jensen er mag. art. i litteraturvidenskab, og blev i 1980'erne kendt i den danske offentlighed som en skarp tv-anmelder, litteraturkritiker og kommentator, først på Politiken, siden på Det fri Aktuelt. På enhver måde skarp: skarpsindig og skarptunget, og han blev af nogle - især dem det gik ud over - opfattet som en regulær skarpretter. En skarphed, han selv omtaler på denne måde i bogen UD - Opdagelsesrejser 1978-2010: 

"Jeg indså i tilbageblik, at jeg tidligere, når jeg havde skrevet i aviserne, altid havde haft en leg for med mig selv og omverdenen, der mindede om det tidsfordriv, der hedder "sten-saks-papir". [...] Jeg havde min egen, noget ensidige version af denne leg. Jeg var altid saksen, omverdenen papiret, og selv det mest sammenhængende, velargumenterede livssyn kunne jeg klippe i stykker og forvandle til konfetti. Jeg havde dette spottende, distancerede forhold til verden. Stenen undgik jeg, alt imens jeg klippede stadig mere virtuoust i den tomme luft."

Dette korte citat er på flere måder karakteristisk for Carsten Jensens skrift. Dels ved den elegante brug af billedsprog, dels ved selvrefleksionen, som ikke blot optræder et sted som her, hvor han helt konkret reflekterer over sin egen tidligere journalistiske stil, men som man bestandig finder i hans essayistiske praksis. Carsten Jensens store essayistiske forfatterskab er præget af en glubende nysgerrighed på verden, parret med en insisteren på konstant at medtænke og indfortolke observatøren i observationerne og fortolkningerne. Dermed bliver hans skrift på samme tid meget almen, for så vidt som den insisterer på at favne den konkrete, erkendelige verden, og meget personlig.

Carsten Jensen udgav sin første essaysamling, Sjælen sidder i øjet, helt tilbage i 1985. Sit store folkelige gennembrud som essayist fik han med rejsebøgerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997). Det er bemærkelsesværdigt at han fik dette gennembrud, for Danmark er ikke just et land der udmærker sig ved at ære sine intellektuelle, og Carsten Jensen er om nogen en intellektuel forfatter, hvis store belæsthed ligger som en bund under hele forfatterskabet.

Hvad kan det skyldes? Det hjalp selvfølgelig at han gennem sin journalistik allerede havde skabt sig et navn; men mest af alt skal forklaringen nok findes i hans suveræne sprog. Få danske forfattere er så elementært velskrivende som han, sproget bereder læseren en nærmest musikalsk oplevelse. Det er kunst på meget højt niveau.

Carsten Jensen har også en ganske omfattende skønlitterær produktion bag sig, men det er for hans alment kulturelle forfatterskab at Statens Kunstfonds Litteraturudvalg hermed, med stor fornøjelse, indstiller ham til den livsvarige ydelse.