Jacob Holdt, f. 1947

Begrundelse for tildeling

“Jeg er jo ikke kunstner” har fotografen Jacob Holdt beskedent sagt om sit arbejde i et interview i an-ledning af hans udstilling i Gellerup Parken, Brabrand 2008. Der siges så meget, og sommetider er sandheden bag ordene, at et billede siger mere end tusind ord. Jacob Holdts billeder gør. De bevæger, har udtrykskraft og æstetisk finesse ligesom manden bag, tænk blot på hans flettede skægpisk. Også værket har aura.

En række internationale kunstinstitutioner blandt andet Museum Folkwang i Essen har vist kunstnerens værker og har på linje med Jacob Holdts lysbilledforedrag om USA bag facaden Amerikanske Billeder dannet skole. Jacob Holdts værk er inkluderende – vi er alle øjenvidner og medskabere af dette værk, der stedse holdes åbent. Jacob Holdts billedværk er således også inspiration for von Trier-filmene Dogville og Mandalay.

Jacob Holdt har med sit håndholdte kamera været foregangsmand i en kunst, der har rakt langt videre end til fotografiet som medie. Han er på en gang kunstner, fotograf, fortæller og filmmager. Siden begyndelsen af 1970’erne har han rejst verden rundt for at kommunikere via kameraet til menneskers følelser, krop og sjæl. Hans motiv er enkelt og direkte: klodens udsatte eksistenser – fra alle samfundslag vel at mærke – og i det regi stiller han sig ved siden af traditionens største kunstfotografer set i internationalt perspektiv gennem tiden. Jacob Holdt filosoferer med kameraet som værktøj uden at dømme det udsatte menneske. Indlevelse og empati er oeuvrets vandmærke.

En anonym gæst på den seneste udstilling beretter på Gellerup Parkens blog: Sidste weekend nåede jeg heldigvis at se Jacob Holdts store udstilling ”Ghettoen i vore hjerter” herude i Globus 1. I to etaper. Det var nødvendigt for mig. Siden har jeg villet skrive om det, men de indtryk, som udstillingen efter-lod, har været så overvældende, at det indtil nu har været svært at sætte ord på, at forholde mig rationelt…
Hvorfor? Især fordi udstillingen med dens mange fotografier og beretninger om menneskelige skæbner bringer os i kontakt med det sted i os, som gør, at vi intuitivt forstår de mekanismer, der fører til vold, racisme og ghettoisering.

Jacob Holdt formår med sit arbejde også som formidler at videregive både en kunstnerisk oplevelse og et budskab. I verdenskunsten har Goya og Picasso – eller vor hjemlige Palle Nielsen – tilsvarende formået at få et stort publikum til at spærre øjnene op for virkelighedens dybder uden at give afkald på kunstnerisk integritet og æstetisk frihed. Det er en svær balance, der kræver mod og uafhængighed.

Jacob Holdt er en ydmyg sjæl, der kender sin besøgelsestid, når det gælder kampen for de svageste i samfundet. Måske er det hans lod i tilværelsen og adgangsbilletten til hans suveræne og tidsløse bil-leder, der stikker dybere end blot og bar dokumentarisme. Jacob Holdt fotograferer med hjertet. Han er kunstner. At fotografere er bare noget han gør.