Joachim Koester, f. 1962

Begrundelse for tildeling

Joachim Koester er en af 90’er-generationens mest betydningsfylde kunstnere. Han har siden de tidlige 90’ere en lang række af udstillinger og værker bag sig, der allerede nu har ikonisk status. Fra hans udstilling i 1993 hos Galleri Nicolai Wallner, der bestod af en række genbrugsbrædder der ”lukkede” galleriet, over fotoserien ”Day for Night” fra 1996, der var fotos fra Christiania optaget med natfilter til videoinstalltionen ”Pit Music” også fra 1996 (vist på Dokumenta 97) som viser en strygekvartet, der spiller Sjostakovitj. Fra de senere år kan nævnes ”The Kant walks” 2003 fotoserie fra Kaliningrad i filosoffens fodspor, til film installationerne ”Tarantism” og ”To navigate, in a genuine way, in the unknow necessitates an attitude of daring, but not one of recklessness (movements generated from the Magical Passes of Carlos Castaneda), 2009 der begge undersøger mentale påvirkninger af kroppen. I år modtog han Kunstkritikerprisen for udstillingen på Charlottenborg ”If One Thing Moves, Everything Moves”.

Hans kunstneriske praksis har gennem alle årene været fokuseret omkring, hvordan historien og dermed vi selv konstruerer rumdannelser og hvilken betydning de afsætter. De tidlige værker fra 90’erne, der er mere ekstroverte, reflekterer dels det offentlige rum, men også hvordan gallerirummet og hele udstillingskonteksten er en kulturel konstruktion. ”Pit Music” installationen er publikums inddragende og trækker betydninger fra både performance genren og den  relationellle æstetik. Her bliver forskellige rum lagt oven på hinanden, musikkens, videoens (real og tidsforskudt) gallerirummet og beskuerens eget. Værket fremstår som en betydningspalimpsest, der reflekterer selve værkproduktionen og beskuerens involvering i værket. Også Christiania serie ”Day for Night” har fokus på det offentlige rum, men værket lægger bogstavlig talt et filter hen over Christiania og fremkalder helt andre betydninger af den utopiske konstruktion som Fristaden udgør fysisk og mentalt.

Koesters senere værker har udfoldet sig i en mere introvert optik. Fokus har rettet sig mod kroppen og vores mentale rum. Værkerne har oftest en glemt historisk baggrund, hvorpå de på dokumentarisk vis bliver udfoldet i filmmediet. Filmene ”Tarantism” go ”To navigate…..” og fotoværket ”From Morning of the Magicians” er alle værker, der beskæftiger sig med vores mentale rum og overskridelsen eller excessen af det normale. Værkerne er udtryk for en stadig optagethed af rumdannelse, men nu ud fra en introvert optik. Film værkerne, med deres næsten nostalgiske fremførelse i 16 mm s/h fremkalder naturlige referencer til Carl Th. Dreyer og film som ”Ordet”, hvor Johannes også overskrider det normale og opvækker den døde Inger. Koesters film bliver dog altid indenfor den billedkunstneriske scene, fordi de altid indgår i en større installatorisk sammenhæng, der er med til at udfordre selve filmmediet og dermed danne en større forståelsesramme for værket. Denne installatoriske praksis blev på meget overbevisende måde benyttet i hans seneste store udstilling på Charlottenborg 2012 ”If One Thing Moves, Everything Moves” der var en omfattende præsentation af værker fra 2005-12. Den grundlæggende udstillingsarkitektur tog udgangspunkt i hans værk fra 1993, hvor han tilskoddede Galleri Nicolai Wallner (et værk Statens Kunstfond netop har erhvervet). Genbrugsbrædderne dannede en stemnings – og aflæsningsmæssig tone for værkerne, som man bevægede sig rundt i. Med dette greb blev alle udstillingens værker knyttet sammen i en indbyrdes dialog, og kunstnerens oeuvre præsenteret på overlegen måde.

For denne konsistente og konsekvente kunstneriske praksis indstilles Joachim Koester til det livsvarige hæderlegat.