Jon Bang Carlsen, f. 1950

Begrundelse for tildeling

Jon Bang Carlsens filmværk har altid stået i dialog med hvad filmkunst også kan være. Længe før dokumentargenren havde nydt nutidens bevidsthedsmæssige gennembrud og popularitet hos det brede publikum arbejdede Bang Carlsen i et dansk hovedværk som ”Før gæsterne kommer” (1984) med iscenesat dokumentarisme, hvor virkelighed og fiktion blander blod og ny virkelighed gestaltes, udfordres og indvindes. Dette personlige og skabende blik på verden udfolder sig videre i en række ligeledes personlige og essayistiske film, såsom ”Addicted to solitude” (1999) og Portræt af Gud (2001).

Det er muligt at opfatte centret i Bang Carlsens filmkunst som selve det fraværende, i forstand af dét som ikke kan ses med det blotte øje eller kameraets objektiv, men som kun kommer til syne hvis set og gengivet inde fra et eget, subjektivt rum. Derindefra hvor også beskueren kan få kastet nyt lys over sig. I den selvbiografiske skæbnefortælling ”Deja Vu” (2016), som sampler og trækker på hele Bang Carlsens oeuvre, genereres en dialog med fortiden og dens forunderlige, talende stumhed i et liv langt senere.

Bang Carlsens fortsatte livsrejse og skæbnefælleskab med selve det at fortælle i levende billeder, dette eksistentielle forsøg på at tilegne sig virkeligheden og fremvise alt det usynlige som livets landskab er vævet af, afventer fortsat hidtil ukendte egne som kun kan besøges af mod som det Jon Bang Carlsen besidder.