Kerstin Bergendal, f. 1957

Begrundelse for tildeling

Kerstin Bergendals billedkunstneriske praksis er karakteriseret ved en sjælden åbenhed over for de muligheder for erkendelse og udtryk, der ligger i den kunstneriske udveksling med de mennesker og institutioner, der har deres liv og arbejde et givent sted. For Kerstin Bergendals praksis handler om steder, men ikke kun steder som en given geografi, men i langt højere grad om steder som zoner for kulturelle, sociale, økonomiske, identitetsmæssige og politiske interaktioner. Kerstin Bergendal formulerer selv dette forhold således:

”Mit arbejde intervenerer med et steds logik. Dette betyder også, at stedet og dets beboere, virksomheder og institutioner intervenerer med mig og kunstprojektet, og dermed skaber en uforudsigelig, gensidig og samtidig ping-pong proces.”

Kerstin Bergendal arbejder således med et kunstbegreb, der i lige så høj grad handler om de sammensatte, dialogiske processer, som hun tager initiativ til og faciliterer om stedets historiske, kulturelle og sociale realiteter, som det handler om hvilke fysiske, skulpturelle eller arkitektoniske indgreb, der inddrages i det enkelte projekt. Man kan sige, at Kerstin Bergendal har udviklet den dialogiske og inddragende tilgang til kunstprocessen til en arbejdsmetode, der hele tiden kan justeres efter de krav, der i processen dukker op, og som er båret af en oprigtig nysgerrighed efter at lade processen selv afsløre hvad retning projektet skal tage. En sådan arbejdsmetode kræver meget empati, åbenhed og tålmodighed fra kunstnerens side, men den kræver også evnen til at fastholde et overordnet perspektiv på såvel kunsten som stedet og aktørerne.

Gennem mange års konsekvent arbejde, og med en imponerende evne til at få øje på de processuelle muligheder i meget forskelligartede opgaver, har Kerstin Bergendal demonstreret at hun på enestående vis er i stand til både at øjne og forfølge ideer, der altid tilfører stedet ny energi, menneskelige og inddragende situationer og forløb, og ofte med både utopiske, kritiske og forskningsbaserede dimensioner i tænkningen.

Kerstin Bergendals kunstneriske tilgang og menneskelige rummelighed, kan f.eks. ses i hendes projekt til en ny legeplads i Ballerup Kommune i 2004, eller hendes langvarige engagement i planlægningen af et helt nyt byområde ved Trekroner i Roskilde inden for rammene af Trekroner Kunstplan projektet fra 2001 – 2011. Aktuelt er Kerstin Bergendal i gang med et projekt, der realiseres 2019-2021 i samarbejde med Områdefornyelsen København NV. Projektet, Apropos en eng, har Grønningen i København Nordvest, som sit omdrejningspunkt. Her udformer Kerstin Bergendal et midlertidigt og tidsbaseret kunstprojekt til parken, der er i gang med at blive skybrudssikret. Dialogen med borgere og forskellige fagligheder er et bærende element i projektet.

Det er karakteristisk, at hun formår at skifte imellem det nære og overskuelige perspektiv på en legeplads for børn, til den meget komplekse og langvarige udviklings- og planlægningsproces, der indgår i etableringen af et helt nyt byområde.

At arbejde kunstnerisk på denne måde har gennem årerne bragt Kerstin Bergendal i samarbejdsrelationer med mange forskellige fagligheder og aktører, både inden for kunstfeltet, men også udenfor. Inden for kunstfeltet har hun bl.a. i årerne fra 1991 – 2005 været en bærende del af den undersøgende kunstplatform TAPKO, og hun er aktuelt engageret i det nystartede, kunstnerdrevne udstillingssted LOKALE. Udenfor har hun indgået i talrige samarbejdsprocesser med lokale beboere, institutioner og offentlige planlægningsmyndigheder i både Danmark og Sverige.

Kerstin Bergendal har tilført dansk kunst et utrolig vigtigt eksempel på hvordan kunsten kan yde et særligt, og højt specialiseret, bidrag til forståelse og udvikling af urbane miljøer med inddragelse af de mennesker, hvis liv udspilles netop der. For dette indstilles hun til Statens Kunstfonds hædersydelse.