Lone Frank, f. 1966

Begrundelse for tildeling

 ”Transkriptionel regulation af glutamatreceptorer ved cerebral iskæmi”. Sådan lød titlen på Lone Franks kandidatspeciale i 1992 (Aarhus Universitet). Nørdet? Ja, det kan man roligt sige – som alt, hvad Lone Frank interesserer sig for og formidler til os andre. Hendes helt store kvalitet, det, der gør hende opsigtsvækkende som formidler, det er imidlertid, at hun formår at brede nørdernes indsigter og videnskabelige kvantespring ud i en levende, engagerende og ofte dybt personlig prosa, så læserne også får lov at føle sig kloge og faktisk blive klogere undervejs. Selv det vanskeligste og mest komplicerede stof formår hun at skrive om, så læseren kommer på omgangshøjde med de landvindinger inden for forståelsen af det menneskelige og menneskets plads som et uudgrundeligt dyr blandt dyr, som gøres i dag, og som vil påvirke morgendagen. Lige fra Klonede Tigre om Asiens biotek-revolution, over Den femte revolution om hjernens krinkelkroge og mærkværdigheder og Mit smukke genom om sammenhængen mellem biologi og personlighed til Lystens pioner om dyb hjernestimulation går der en rød tråd, som handler om at forstå og formidle menneskehedens ældste spørgsmål: Hvem er vi?

Lone Frank besidder en sjælden kombination af uforfærdet nysgerrighed, dyb erkendelsestrang og en underholdende, letløbende pen, og så er hun ikke bleg for at sætte sig selv i spil undervejs – på en ofte både barok og meget morsom vis. Det har gjort hende til en enestående personlig formidler, og foruden i sine egne bøger har hun brugt sine store evner inden for videnskabsformidling i Radio24Syvs program 24 Spørgsmål til Professoren, som skribent i Weekendavisen, som debattør og foredragsholder samt i DR2-programserierne Videnskab der udfordrer (2007) og Hulemanden indeni (2008) og podcast-serien, Ingen elsker Lone Frank, der er noget nær den smukkeste og mest plottede videnskabsformidling, der er foretaget på dansk.

Også udlandet har fået øjnene op for den danske formidler, og i 2011 blev Mit smukke genom oversat og udgivet på engelsk med titlen My Beautiful Genome: Exposing Our Genetic Future, One Quirk at a Time. Bogen er også oversat til tysk, norsk og hollandsk. I denne bog formulerer Frank for første gang sit erkendelsesmæssige credo helt uden omsvøb eller romantiske falbelader: ”Sjælen, forstået som noget andet, noget der er uden for eller ud over det biokemiske kraftværk under kraniet, er de facto afgået ved døden.”

Under denne videnskabsfundamentalisme (som også mærkbart ryster hende selv) løber imidlertid en understrøm af undren og fascination af det eventyrlige ved det unikke, biologiske livs mysterier, og man kan med god grund argumentere for, at hun samtidig formidler et nyt, holistisk menneskesyn:

Der er ingen grund til at skille hoved og krop ad, når de nu hænger så nydeligt sammen.

Det er denne rå tilgang til livets fortryllelse og gådefulde kompleksitet, der har gjort Lone Frank til en banebrydende stemme i videnskabsformidlingen og indbragt hende både Svend Bergsøes Fonds formidlerpris (2005) og Fremtidsprisen (2006), og det er netop denne originalitet og vilje til at tage uhildet livtag med eksistensens største spørgsmål, der gør, at Legatudvalget for Litteratur hermed indstiller Lone Frank til Statens Kunstfonds hædersydelse – som en hæder til en dristig, talentfuld og myreflittig skribent, der evner at engagere sit publikum i samtidens væsentligste videnskabelige grundspørgsmål til, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi opfatter vores egen hjerne.