Peter Bonde, f. 1958

Begrundelse for tildeling

Peter Bonde er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1976-82, og var professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Malerskole 1996-2005. Peter Bonde er en af Danmarks mest markante og radikale malere. Han fik sit gennembrud i 1982 på den nu legendariske udstilling ”Kniven på Hovedet” (Tranegården). Det var her maleriet igen blev sat på den kunstneriske dagsorden og Peter Bonde har lige siden radikalt fastholdt denne praksis. Han har en lang række museumsudstillinger bag sig og har ligeledes repræsenteret Danmark ved Venedig Biennalen. 

Peter Bondes maleriske praksis er spændt ud mellem en tilsyneladende ekspressivitet og en konceptuel refleksion over maleriets egen status. På trods af værkernes ofte store og ekspressive penselstrøg, udtrykker de ikke kunstnerens dybe følelser, men er snarere en lettere ironisk distance til selve maleriets status. Denne tvivl på kunstens evne til umiddelbart at kunne repræsentere kunstnerens følelser bliver underbygget i Peter Bondes værker ved at værkerne ofte indeholder referencer til populærkultur og sociale situationer. Mange af Peter Bondes værker er samplede og henter inspiration uden for billedkunstens univers, eksempelvis fra surf, graffiti og musikkulturen. Man kan sige, at Peter Bondes anvender en overskridelsesæstetik, der til stadighed udfordrer maleriet og vores opfattelse af hvad kunsten kan og skal. F.eks. har et ”maleri” fra 2004 titlen malet hen over lærredet hvor der står ”I know no work like my work. Pissing in pools, shitting in cans”, et udsagn der i høj grad udfordrer vores syn på kunstens rolle men også på maleriets status som objekt. 

Men Peter Bonde er en meget sammensat kunstner, for samtidig med at vi konstant bliver udfordret i vores refleksion af kunst og maleri af hans radikale praksis, bliver vi samtidig forført af en maler, der i traditionel forstand benytter sig af maleriets virkemidler, såsom kolorit, gestik etc. Værkerne kan umiddelbart virke overskridende og endda frastødende, men de udviser næsten alle en stor æstetisk skønhed, der forfører beskueren. Og det er denne dualitet, der gør Peter Bonde til den markante og radikale kunstner han er. Han er konstant optaget af, hvordan massekulturen og samfundets sociale rumdannelser påvirker vores kultur, og en sådan undersøgelse kan ikke være andet end overskridende og til tider frastødende. 

Men undersøgelserne kan også resultere i stor æstetisk skønhed og kunstnerisk præcision, som i Peter Bondes store udsmykning af Vestre Fængsels Kirke. Her har han med stor indføling iscenesat hele kirkerummet, med et stort tredelt maleri og videre med farvesætning af kirkebænkene, sandblæste vinduer og en stor plasmaskærm, som tilsammen danner en stram enhed. Her er det ikke ”kun” en maler der maler et maleri, men en billedkunstner der med empati og refleksion udfylder en social og kulturel kontrakt. 

Det er denne evne til æstetisk at overskride kulturens grænser, samtidig med at overskridelsen indeholder et håb og et nyt indhold, der gør Peter Bonde til den markante kunstner han er, og gør ham værdig til at modtage Staten Kunstfonds livsvarige ydelse.