Pil Dahlerup, f. 1939

Begrundelse for tildeling

I 1971 udgav Pil Dahlerup en artikel i tidsskriftet Vindrosen med den inciterende titel ”Om at bedrive metafor”. Hun påviste her, hvordan undertrykkelse og marginalisering af bl.a. kvinder kunne gøre sig gældende i et billedsprog som man havde vænnet sig til at betragte med uskyldig selvfølgelighed. Dahlerup var med denne artikel ikke alene en frontkæmper i kønskampens tid. Hun var også forud for sin tid, idet artiklen foregreb positioner, der skulle blive gængse mange år senere inden for internationale teoridannelser som dekonstruktion og kognitiv semantik. 

Pil Dahlerup har gennem hele sit arbejdsliv været litteraturforsker ved Københavns Universitet, hvor hun var tilknyttet Institut for Nordisk Filologi fra 1966 til hun gik af på pension sidste år. Dahlerup har imidlertid aldrig været den type akademiker, der betragtede universitetets mure som en beskyttelse imod en forstyrrende omverden. Hun er vokset op i højskolen som datter af et forstanderpar, og det er karakteristisk for Dahlerup, at forskningens indre og samfundsdebattens ydre linjer ikke har været to spor, der aldrig mødtes eller skulle strabadseres til at løbe sammen.  

Allerede som yngre forsker blev hun skoledannende, en rollemodel for kvindelige litteraturforskere fra de skandinaviske lande. Hun er al feministisk litteraturforsknings moder i dansk og nordisk sammenhæng. Hendes tidlige akademiske hovedværk var da også en stor og offensiv symbolsk gestus, doktorafhandlingen Det moderne gennembruds kvinder fra 1983, der kom præcis 100 år efter sit modstykke, Georg Brandes’ Det moderne Gjennembruds Mænd. Forsvaret af denne afhandling om de ca. 70 danske kvindelige forfatterskaber, som ikke kom med i Brandes’ kanon for naturalismens og realismens gennembrud, blev et af de største tilløbsstykker i universitetets historie.  

Det er karakteristisk for Pil Dahlerup, at hun ikke lagde sig til hvile på de opnåede laurbær, men brød op til ny inspiration. I forbindelse med et ophold på Berkeley i Californien, USA, stødte hun på dekonstruktionen og de andre nye avancerede litteraturteorier, som mange så som gravlæggelsen af den historiske litteraturforskning. På dansk udgav hun i 1991 grundbogen Dekonstruktion, som senere blev oversat til tysk. Hun præsterede at få denne lettere sekteriske tænkning gjort analytisk og praktisk anvendelig.  

Beriget med et skarpere blik for retoriske og genremæssige forhold er Dahlerup i den senere del af sit akademiske virke vendt tilbage til litteraturhistorien, nu med den mest ambitiøse plan af alle: at skrive sig ene kvinde gennem hele den danske litteraturs historie ud fra det retorisk og genremæssigt berigede synspunkt. Det er foreløbig blevet til to mammutbind om Middelalderen i 1998, i år efterfulgt af endnu et digert bind, Sanselig Senmiddelalder.  

Pil Dahlerup fremstår i dag som en eksemplarisk rollemodel for humanistiske forskere. Hun forener teoretisk og historisk indsigt, hun har været en hovedskikkelse i feminismen uden nogensinde at barrikadere sig i den som en lejr, hun har fornyet sit fag samtidig med at hun har knyttet an til den store tradition fra sine gamle lærere Oluf Friis og F. J. Billeskov Jansen. Og hendes monumentale litteraturhistoriske projekt med dets tykke bind og lange omslagstid er den smukkest tænkelige undsigelse af det mekaniske publikationshysteri, der søges påtvunget nutidens universitet.  

Pil Dahlerup er fulgt med tiden på en dybt reflekteret måde, hvor hun ikke bare tilfældigt har afsøgt terrænet for hvad der nu rørte sig. Hun har fornyet sig på en måde, der lå i naturlig, om end ikke altid forudsigelig, forlængelse af hendes tidligere indsats. Og hendes otium vil uden tvivl blive anvendt til et intensiveret arbejde med den store danske litteraturhistorie.  

Det er en glæde for Litteraturudvalget under Statens Kunstfond at foreslå dr. phil. Pil Dahlerup som modtager af den livsvarige ydelse for sit alment kulturelle forfatterskab.