Torben Schønherr, F. 1943

Torben Schønherr har gennem sit lange virke i regi af sin tegnestue, udstillinger samt forskellige råd og udvalg bidraget signifikant til at udvikle og højne forståelsen af landskabets betydning for den måde vi indretter byer, pladser, haver og kirkegårde på. Ja, for den måde vi bebor denne planet på. Gennem en praksis der bedst kan beskrives som ‘poetisk monumentalitet’ har Torben Schønherr arbejdet på at skabe enkle, men ikke simple værker, skabe dybe, men ikke utilgængelige værker. Værkerne er på en gang poetiske, storladne og giver drømmene et puf.

Denne tilgang udfolder sig som et blik, et digt, en måde at være i verden på, som skaber momenter af klarhed i en broget og sammensat verden. Ordene ’kotebunden evighed’ indgår i et af Schønherrs egne digte. De knytter sig til den fotometriske opmåling af de guldbelagte kobberheste over Markuskirkens indgang, og hvis mytiske grafik i en blå udgave længe var Torben Schønherrs Tegnestues grafiske identitet, og med dem har Schønherr også indrammet sin egen praksis. Det kotebundne på denne jord strækker sig ud i evigheden, og herimellem befinder vi mennesker os. I dette spænd har han bidraget med sin landskabsarkitektoniske praksis. Også gerne – eller helst – i samspil med andre kunstarter og med stedet, ikke mindst. Det ses i et utal af signifikante værker som Sejs-Svejbæk Kirkegaard, Pladsen foran Thorvaldsens Museum, Vestled i Hvide Sande, Ribe Domkirkeplads, Christiansfeld samt på Fredensborg Slots Brede Allé og Parterre.

Torben Schønherr tildeles Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse for sit væsentlige kunstneriske arbejde og for de mange andre måder – i praksis, udstillinger samt råd og udvalg – han har bidraget og fortsat bidrager til udviklingen af landskabet, landskabsarkitekturen og til at løfte kvaliteten og vores værdsættelse af vores fælles fysisk-rumlige livsverden.