Begrundelse for tildeling

Siden sin debut med “Før skrænten af sommeren” i 1985 har C.Y. Frostholms sprog slået gnister, som har sat små smukke brændemærker i læsernes bevidsthed. Hans poesi er præget af en iøjespringende skønhed og elegance, der altid virker naturligt flydende. Som eksempel kan citeres følgende uddrag af digtet ”Det falske lys” fra samlingen “Fuldendelsesfuglene” (1999): ”I november en sødmelokkende trang / til at ligge / i det falske lys. Til / at falde ind i søvnens fælde. Her er / hvidere end udenfor / hvor dagen er / en hele tiden sjældnere oplevelse.”

Forfatterskabet spænder fra sådanne eminent præcise skildringer af efterårsmelankoli til det aldeles ordløse, men ikke mindre poetiske (fotobogen “Things left behind”, 2012), til hybrider derimellem – som det økolitterære mesterværk “Træmuseet” (2018) og ikke mindst “Afsnit P”, et virtuelt udstillingsrum for litteratur og billedkunst, som blev etableret i 1999, hvor internettet og dets muligheder stadig var nyt land for de fleste.

Foruden poesi og visuel kunst – især fotografier – rummer forfatterskabet essayistiske tekster og skønlitterær prosa, uden undtagelse forfattet på et ærefrygtindgydende sprogligt niveau og med en diskret rød tråd af lavmælt aktivisme.

Det selvbiografiske har spillet en væsentlig rolle gennem hele forfatterskabet, men det er kendetegnende, at det personlige primært fungerer som et redskab til at række ud og understrege litterære valgslægtskaber. Her kan man nævne Fernando Pessoa og Georges Perec samt Hervé Guibert, der er omdrejningspunktet i dagbogsromanen “Til den ven jeg aldrig har kendt” (2023).

C.Y. Frostholms genresprængende og tværæstetiske forfatterskab synes at bevæge sig fra hovedværk til hovedværk, samtidig med at han hele tiden bidrager til at fremhæve og besynge kunstens og litteraturens grænseløshed.

På baggrund heraf indstilles C.Y. Frostholm til Statens Kunstfonds hædersydelse.