Harald Voetmann Christiansen (f. 1978)

Begrundelse for tildeling

Alle gode forfattere går deres egne veje med deres kunst, nogle blot mere end andre. Ikke at de så er alene på den vej, de finder blot fæller, der ikke er ilet i forvejen. Sådan er det med Harald Voetmann, der siden den vilde, egensindige og meget talentfulde debut Kapricer i 2000 har forfinet både sit sprog og sit greb om historien, men så sandelig også sit blik for alt det, der lever skjult iblandt os, og som er en uomgængelig del af det at være levende.

Således undres og undersøger Voetmann i hele sit forfatterskab, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er havnet her. Det gør han med en stor viden om litteraturhistorien, uden at det nogensinde bliver belærende eller kedeligt. Voetmann, der også er latinkyndig, blander tit satyrisk fantasi med moderne skriftbevidsthed. Og så er han en stor satiriker og humorist, der formår at spidde os alle, også i kort form i prosa, digt eller sang. Altså har vi at gøre med et stort og alsidigt forfatterskab, skabt af en fantastisk stilist, der formår at strække sig fra det metrisk stramme digt over en intens (og undertiden fabulerende) prosa til visesangens sommetider lumre hjørne. Oven i det har Voetmann oversat væsentlige værker fra latin og senest skrevet dramatik. Altid er det vedkommende, originalt og skrevet lige til tiden.

For dette utrættelige og originale arbejde med litteraturen i så talrige afskygninger modtager Harald Voetmann Statens Kunstfonds hædersydelse.