Iben Mondrup (f. 1969)

Begrundelse for tildeling

Litteraturen har mange redskaber til at indfange læseren. I romaner er karaktererne et af de mest brugte. Fremmaningen af skæbner åbner en kendt vej for læseren ind i fiktionen, og kun de færreste forfattere slipper af sted med ikke at kunne skrive en solid karakter.

Iben Mondrup har dog en særlig hjertegribende evne til at skrive bjergtagende karakterer, der står spændt ud mellem bøgernes sider som levende, sansende væsener, fulde af alt det, der gør livet både tungt og værd at leve. Når vi læser, står de sydende af følelser, pulserende af rædsel, glæde, kærlighed og had foran os, når vi læser: Solveig, Justine, Tabita, Vitus og alle de andre.

I sine smukke, ubarmhjertige, elegante og stofmættede romaner har Iben Mondrup vist sig eminent til med stor kompleksitet at fremmane medrivende liv, stemninger og indtryk. Til at udforske vores fælles verden og til med sit sitrende intense greb om fortællingen på poetisk vis og med stort overskud at fremvise alt det, der ikke umiddelbart lader sig afsløre, det der ofte forties, det der ikke umiddelbart kan sættes ord på.

Forfatterskabet er drevet af en imponerende ambition om at dissekere det menneskelige sind og undersøge, hvad det er for en verden, vi deler og se andres liv med deres øjne. En ambition, der med fintfølende psykologisk forståelse udmønter sig i underspillede dramaer, tankevækkende krøniker og fornem romankunst.

Mondrup skriver simpelthen blændende og raffineret om både mørke og lys, forbudte følelser, fortielser, skyld, svigt og overgreb. For disse mesterlige, nænsomme, stemningsfulde og flot komponerede fortællinger tildeles hun Statens Kunstfonds hædersydelse.