Katya Sander (f. 1970)

Begrundelse for tildeling

Med sin konceptuelt baserede praksis har Katya Sander som kunstner en markant position i dansk kunst. Hun stiller i sin kunst spørgsmål ved helt grundlæggende betingelser for, hvordan mennesker forstår verden. Dette leder hende til at rette opmærksomheden mod videnskabshistorie og erkendelsesteori og på mange forskellige måder undersøge, hvad menneskelig viden er, hvordan den skabes og udnyttes, men også hvordan den gives videre til andre.

For Katya Sander er viden ikke et neutralt eller objektivt fænomen, men derimod et plastisk forhold, der hele tiden udvikles, problematiseres, forkastes, og altid kan anskues fra forskellige perspektiver. Derfor er de måder, hvorpå viden skabes, fastholdes og deles en uadskillelig del af at forstå, hvad viden er. Den klassiske, naturvidenskabelige opfattelse af videnskab som det at beskrive verden gennem måling eller komplekse dataindsamlinger er ikke tilstrækkelig til at fange, hvad verden er i sin uendeligt sammensatte helhed. Som Katya Sander selv formulerer det i et videnskabskritisk spørgsmål:

”Hvordan bliver egenskaber, der ikke kan beskrives videnskabeligt enten ”opdaget” af videnskaben eller usynliggjort af videnskabens egne former?”

Spørgsmålet er typisk for hendes kritiske, men også åbne tilgang til, hvad det vil sige at arbejde kunstnerisk med de basale forhold i menneskets indlejring i verden.

For den opfattelse, at der findes aspekter, der ikke synliggøres af videnskabelige metoder eller ikke kan beskrives med de sprogressourcer, videnskaben har til rådighed, åbner for perspektiveringer med helt andre afgrænsningsprincipper og beskrivelsesfordringer end den videnskabelige, men uden at Katya Sander indtager en ”anti-videnskabelig” position. Tværtimod udvikler hun omfattende og sammensatte projekter, som ofte inddrager samarbejder med fagfolk inden for videnskab, arkitektur og økonomi, og i sit arbejde adresserer hun både spørgsmål om køn, begær, sprog og magtstrukturer.

Sådan åbnes for undersøgende projektideer som for eksempel Mapping water der påbegyndtes i 2019. I værket indgår både undersøgelser af, hvordan vandet/havet historisk har været opfattet fra tomt og mørkt til den afgørende betingelse for alt liv på jorden og samarbejder med klimaforskere ud fra gigantiske, digitale modeller for havenes udvikling og vandets dynamikker under ændrede klimaforhold.

Et andet projekt er Mit liv som billede fra 2016 – 2018, der er et film- billede- og performance projekt, der behandler den måde digitale billeder får betydning for, hvordan vi forstår det at se.

Katya Sander arbejder også med projekter i det offentlige rum og har i 2022 færdiggjort et stort projekt på Mercantec – Midtbyens Gymnasium i Viborg. Her har hun blandt andet udført et stort interaktivt vægrelief, sammensat af indfarvede filtelementer, der via digitale sensorer i rummet bevæges og giver relieffet et eget liv, når elever og lærere passerer.

For sin kunstneriske og videnskabelige nysgerrighed, for sin metodiske fantasi og for sit vedvarende arbejde med at spørge til verden med kunstens perspektiv, tildeles Katya Sander Statens Kunstfonds hædersydelse.