Begrundelse for tildeling

Peter Land (f. 1966) har en helt særlig plads i dansk kunst. Som en ægte pionér begyndte han i 1990’erne at bruge og eksperimentere med det nye hjemmevideokamera og skabte videokunst, der fik sat spot på en manderolle i frit fald. Sådan kunne det i hvert fald føles, når man så på hovedpersonen i Lands værker, der blev spillet af ham selv – og som hele tiden væltede og faldt. Ned ad trapper, ned ad stole, ned ad stiger. I ét uendeligt loop af fald. 

Det, der måske ved de første par visninger og loops forekom komisk, endte over tid med at blive tragisk. Denne mand blev ved at falde. Og dét, der faldt med ham, var billedet af den heroiske mand, som i århundreder havde stået som helten og herskeren over nationen, familien og forretningen. 

I Lands videoer var manden ikke længere stabil – han var fuld, nøgen og skrøbelig som i værket Peter Land d. 5. maj 1994 (1994). Han faldt og havde grundlæggende ikke styr på sagerne, som i værkerne Pink Space (1995) og The Staircase (1998). Eller han skød som jæger hul i sin egen båd og sank som i værket The Lake (1999). Med et enkelt greb fik Land vist, at en ny tid var på vej, hvor alt det manden med stort M havde symboliseret, ikke længere var til troende. Man kan samtidig anskue Lands videoværker i en større europæisk tradition for absurd teater – og en undersøgelse af livets grundlæggende meningsløshed.  

Siden har Land imponeret med en kontinuerlig humoristisk og omsorgsfuld undersøgelse af mandefiguren, der ofte bliver personificeret af ham selv. I en række skulpturværker bliver mandens lemmer uendeligt lange og disproportionale som i værket Uden titel (siddende mand med prikker på blåt tæppe) (2003), hvor en dvask mand i nattøj sidder på gulvet med ludende stilling, røde øjne og underligt lange lemmer. 

Peter Land har også været med på vigtige internationale udstillinger, og han deltog blandt andet på den i dag ikoniske udstilling Traffic, kurateret af franske Nicolas Bourriaud, der fik defineret en helt ny kunstretning kaldet ”relationel æstetik”. I 2005 repræsenterede Peter Land Danmark ved Venedig Biennalen sammen med fire andre kunstnere Eva Koch, Joachim Koester, Ann Lislegaard og Gitte Villesen under den fælles titel Den umulige virkelighed. 

Peter Land var den første mand til at udstille på Kvindemuseet i Aarhus i 2019 (nu KØN) med en udstilling, der viste et udvalg af kunstnerens sociale portræt af mandefigurens skrøbelige dimensioner. 

Derudover har Peter Land bidraget med værker i det offentlige rum. Han har lavet en legeplads (Another Playground ved Utterslev mose), en Falden Måne i Deep Forest Art Land (2017) og mest radikalt en ”skrigende” mand i et zinkbadekar ved Albertslund togstation, Scenarie (2008), der vakte stor debat.  

For sin helt særlige og stadige kunstneriske praksis, der bliver ved med at udvikle sig med sin umiskendelige signatur, modtager Peter Land Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.