Persondatapolitik
Behandlingen af persondata på Kunst.dk varetages af Slots- og Kulturstyrelsen.
26. november 2019
Slots- og Kulturstyrelsen indsamler og behandler en række personoplysninger, som vi er dataansvarlig for. Hvis vi behandler oplysninger om dig, har du særlige rettigheder og er beskyttet af databeskyttelsesforordningen og national lovgivning.
Slots- og Kulturstyrelsen er en offentlig myndighed, og vi er efter dansk ret pålagt at løse opgaverne inden for vores myndighedsområde. Dette er den primære grund til, at vi lovligt kan behandle dine personoplysninger.
Oplysninger om dig gemmes, så længe vi vurderer, det er nødvendigt for at kunne opfylde vore forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning.
Databeskyttelsesforordningen giver dig som registreret disse særlige rettigheder:
- Ret til at se egne personoplysninger (indsigtsret)
- Ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet (berigtigelse)
- Ret til at få slettet oplysninger (ret til at blive glemt)
- Ret til at vi skal begrænse behandlingen af dine oplysninger
- Ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine oplysninger
- Ret til at trække dit samtykke tilbage
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår nedenfor.
Du kan finde hele Slots- og Kulturstyrelsens persondatapolitik her.