Stærk, tværfaglig jury
Der er nedsat en tværfaglig jury til at vurdere ansøgningerne til smykkekonkurrencen. Juryen består af fire repræsentanter fra Statens Kunstfonds to udvalg for Kunsthåndværk og Design: Beklædningsdesigner Anne Damgaard, kurator og skribent Anni Nørskov Mørch, kunsthåndværker Nicolai Appel og deisgner Øivind Slaatto. Derudover består juryen af tre eksterne kunstneriske kapaciteter: guldsmed Jannic Soriano, museumschef ved Rian designmuseum Love Jönsson og kunstnerisk leder for danskdansk og skuespiller Sandra Yi Sencindiver.
Love Jönsson, museumschef ved Rian designmuseum
”Det bliver interessant at se hvilke forslag, der kommer fra det danske smykkemiljø, og jeg håber at se nye sider af det, som jeg måske ikke kender til. Som chef for et museum, der har en udlånsordning for smykker svarende til Statens Kunstfonds smykkesamling, bliver det ekstra spændende og lærerigt at deltage i juryen”
Sandra Yi Sencindiver, kunstnerisk leder for danskdansk og skuespiller
”Jeg glæder mig til at se smykkedesigns fra en mangfoldig talentmasse, der viser deres bud på samtidige smykker til smykkesamlingen. Det er en smuk måde at dele og synliggøre dansk smykkekunst, at man kan låne smykker til officielle sammenhænge. Den ordning ser jeg også frem til at sprede budskabet om. Det er et nybrud og spændende tiltag fra Statens Kunstfond med denne smykkekonkurrence, som jeg ser som en nødvendig og demokratisk forandring”
Jannic Soriano, guldsmed ”Jannic The Jeweler”
”Jeg håber på at se kvalitet, kreativitet og godt håndværk. For mig handler smykker om at skabe liv mellem ædelmetaller og sten samt nytænkende materialer og nyskabende ideer”
Anni Nørskov Mørch
Udvalgsleder for Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design og kurator og skribent
Nicolai Appel
medlem af Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design og guldsmed
Anne Damgaard
Udvalgsleder for Kunstfondens Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design og beklædningsdesigner
Øivind Alexander Slaato
Medlem af Kunstfondens Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design og produktdesigner