Programnotat

Statens Kunstfond og Norsk kulturråd samarbejder om et forskningsprogram, der skal stimulere forskning om kunsts rolle og funktion i samfundet med særligt vægt på kunsts offentlige side, forskellige former for fællesskabsdannelser og kunsts værdi og effekt på individ- og samfundsniveau. Via udbud af midler til forskningsprojekter skal programmet stimulere til nordisk forskningssamarbejde og studier med udgangspunkt i den nordiske kunstscene.

Programmets mål

Programmet skal bidrage til ny viden om samt nye perspektiver på, hvordan kunst virker i samfundet, hvordan kunst udfolder sig indenfor og selv bidrager til at etablere forskellige sociale fællesskaber, og hvordan den samfundsmæssige betydning af kunst kan forstås i en nordisk kontekst. Udgangspunkt for programmet er et åbent og differentieret kunstbegreb, der omfatter forskellige typer af kunstpraksisser. Sociale fællesskaber forstås i denne sammenhæng som møder, interaktioner, netværk, grupperinger og publikum inden for sociale kontekster, som kunst påvirker, virker eller indgår i. Publikum kan forstås på forskellige måder, blandt andet som intentionelle og ikke-intentionelle brugere, mennesker med fælles erfaringer og emotionelle bånd, befolkningssegmenter, organiserede grupperinger (medlemmer af kunstforeninger, støttespillere, aktivister) eller som forestillede fællesskaber.

Programmet skal bidrage til at bringe forskningsresultater i kontakt med kunst- og kulturliv samt til det kulturpolitiske beslutningssystem. Programmets aktiviteter og resultater kan formidles via etablerede formidlingskanaler for forskning (publikationer, seminarer, konferencer m.m.) og på andre, nyskabende måder.

Programmet skal bidrage til at styrke forskningen om kunst- og kulturliv i Norden og til at styrke samarbejdet mellem nordiske forskere på tværs af forskningstraditioner.

Baggrund

Statens Kunstfond tog i 2016 initiativet til et forskningsoplæg, der skulle beskrive sammenhænge og forbindelser mellem kunstværk og kunstproduktion og kulturelle og sociale fællesskaber. Intensionen med opgaven var at undersøge hvordan forskning kunne bidrage til at udforske og begrebsfæste forskellige sider ved kunstens rolle og samfundsmæssige funktion som et grundlag for legitimering og udformning af offentlig kunststøtte.

Dette resulterede i rapporten «Kunsten som forum. Et forskningsoplæg om kunst og sociale fællesskaber» (2017) udarbejdet af en arbejdsgruppe med medlemmer fra Danmark, Sverige og Norge under ledelse af Frederik Tygstrup fra Københavns Universitet. Rapporten antog, at den politiske diskussion om kunstens samfundsværdi (og om offentlig understøttelse til kunst- og kulturinitiativer) traditionelt har været ført ad to linjer: 1) at kunsten bidrager til samfundets generelle videns- og oplevelsesmæssige standard, og 2) at kunsten bidrager til at udvikle offentligheden og til at skabe et bedre samfund. Rapporten fremhævede en tredje side ved kunstens «eksistensmåde», at kunst «i den offentlige sfære i sig selv danner og befordrer fællesskaber. Mødet med kunst er altid også et socialt møde. Kunstværket danner et forum». Rapporten pegede desuden på dette som en vigtig side ved kunstens tilstedeværelse, funktion og værdi i samfundet. Det blev endvidere fremhævet at, «de fællesskaber, der samler sig omkring kunsten, i alle dens former, er en uddannelse til demokrati i deres egen ret». Kunsten «er et gode for den enkelte samfundsborger, og kunsterfaring kan modne og danne os. Men kunsten er også godt for vores evne til at være et samfund».

Statens Kunstfond ønskede at gå videre med et forskningsinitiativ, der tog udgangspunkt i rapporten, og inviterede Norsk kulturråd til at samarbejde om at udvikle et fælles nordisk forskningsprogram om kunst og sociale fællesskaber. Programmet ”Kunst og sociale fællesskaber” er et resultat af dette samarbejde.  Der er også initieret et samarbejde med Nordisk Kulturfond, som vil afklares nærmere i løbet af 2019.

Norsk kulturråds Forskning og Udviklingsudvalg (FoU) har peget på, at et forskningsprogram med fokus på kunst og sociale fællesskaber er i god overensstemmelse med Norsk kulturråds interesse for at betragte kunstområderne i et helhedsperspektiv. Programmet er ligeledes i overensstemmelse med en ambition om at synliggøre den samfundsmæssige betydning af et rigt og tilgængeligt kunst- og kulturliv. Udvalget har lagt vægt på, at der kan være frugtbare grænseflader mellem forskningsprogrammet og flere af projekterne under forskningsprogrammet «Kunst, kultur og kvalitet» (2014–2018), og andre af Norsk kulturråds rapporter og forskningsprojekter.

Indgange til kunst og sociale fællesskaber

I rapporten Spændvidder - om kunst og kunstpolitik (2011), udarbejdet af en forfattergruppe under ledelse af Jørn Langsted ved Århus Universitet, blev blandt andet indretningen af den offentlig kunststøtte, fordeling mellem forvaltningsniveauer, armslængdeprincippet inden for kunstpolitikken og Statens Kunstråds rolle diskuteret. Rapporten tor udgangspunkt i, at «Kunstpolitikkens formål i det moderne samfund er at opretholde og udvikle dialogiske rum for oplevelser og erfaringer, hvor menneskelivets og samfundets store og små spørgsmål endevendes på en sanselig, følelsesmæssig og intellektuel måde, uden at det nødvendigvis skal føre til et eller andet målbart her og nu. Kunstpolitikkens opgave er at sikre og udvikle frirum».

I rapporten Kunsten som forum, jf. ovenfor, blev der refereret til dette frirum, og der blev argumenteret for, at der burde foretages nærmere undersøgelser, beskrivelser og kvalificeringer af kunstens rum, hvordan det er, og hvad der sker, eller kan ske, i dette. Begrebet forum i rapportens titel havde to betydninger, mødested og forsamling. Rapporten beskrev hvorledes kunst som udgangspunkt for oplevelse, indsigt og kritik skaber og bidrager til at opretholde og udvikle, fællesskaber. Kunstværker og kunstoplevelser lægger grundlaget for erfaringer, som fremstilles sammen med andre og som kan deles. Sådanne forsamlinger og samtalerum udgør særegne fællesskaber. Det kan være fællesskaber i tid, i rum eller et «distribueret» fællesskab, eksempelvis for blandt andet de, der har set den samme forestilling eller læst den samme bog. I udforskning af disse fællesskaber talte rapporten for at kombinere æstetiske og antropologiske forskningsperspektiver.

Kunst og sociale fællesskaber, forstået som kunstens offentlige side, blev også tematiseret i Kulturutredningen 2014, som giver en bred gennemgang af den norske kulturpolitik i tiden efter 2005. Her blev blandt andet henvist til, at kunst og kultur kan fungere som «socialt lim», skabe sammenhold, styrke de sociale netværkers tæthed i samfundet, og at deltagelse i kulturelle aktiviteter kan være en kilde til identitet og tilhørsforhold.  Kulturudredningen refererede blandt andet til sociologen Arild Danielsens bog Behaget i kulturen (2006). Danielsen fremhævede, at publikum kan betragtes som et fællesskab, der vokser frem «ved at deltagerne har kunst- og kulturudtryk som samlingspunkt». Danielsen beskrev fire typer af sociale fællesskaber baseret på fælles æstetiske interesser og oplevelser: 1) «associeret publikum», et tæt netværk dannet omkring produktion og distribution af kunst og kultur, 2) kunst- og kulturorganisationer dannet med udgangspunkt i en planlagt virksomhed og med formaliseret opbygning, 3) midlertidige sammenslutninger af personer, der deler en interesse eller supporterer kunst- og kulturelle aktiviteter og 4) «forestillede fællesskaber», fællesskaber, der er kommunikeret via (digitale) medier. Danielsens studie var en del af et forskningsprojekt i regi af Norsk Kulturråd, «Kunstoffentligheder», der skaber grundlag for studier af forbindelser mellem kunst og offentlighed via projekter indrettet mod kunsts publikum og nye tendenser i samtidskunst.

Også i den nye Norske kulturmelding, Kulturens kraft – Kulturpolitikk for fremtida, fremhæves forholdet mellem kulturaktiviteter og sociale fællesskaber, idet kunst og kultur

”har evne til at samle mennesker i fællesskab på tværs av meninger, interesser og baggrund” og at dette danner grundlag for forskellige måder kunst og kultur kan virke på i samfundet.

Kunsts betydning og værdi var tema i rapporten Understanding the value of arts and culture, der blev lanceret af det britiske forskningsråd for humaniora og kunst i 2014. Rapporten var et resultat af en bred kortlægning af mulighederne for at undersøge og vurdere kulturens værdi, og den omfattede både offentlig støttet kunst, kommerciel kunst- og kulturelle aktiviteter og amatøraktiviteter. Der blev antaget, at studier af kunst og kulturens betydning for eksempelvis økonomi og folkesundhed etc. måtte tage udgangspunkt i det enkelte individs oplevelser og erfaringer.

I notatet «Kunsten, kulturen og teatrets verdi» diskuterer Trine Bille ved Copenhagen Business School hvordan man, ud fra et kulturøkonomisk standpunkt, kan forstå kunst og kulturs samfundsværdi. Hun peger blandt andet på ikke-markedsomsatte værdier som en del af kunst og kulturs samlede samfundsmæssige værdi.

Kunsts rolle, betydning og værdi i samfundet er endvidere undersøgt og studeret i en række sammenhænge og på forskellig vis, ikke mindst inden for samfundsvidenskabelige (antropologi, sociologi, økonomi m.m.) og humanistiske (æstetiske, historiske m.m.) fagtraditioner.

Om programmet

”Kunst og sociale fælleskaber” åbner op for studier som udspringer af flere fagtraditioner, som kan bidrage til nye perspektiver på og forståelser af kunstens offentlige side, betydningen af kunsten som mødested og udgangspunkt for fællesskabsdannelser.

En del af baggrunden for programmet er endvidere en forståelse af, at kunst ikke bare er noget som samler forskellige mennesker og bidrager til fællesskabsdannelse, men også noget, der skaber meningsudveksling, uenighed og forskelle. Kunst kan splitte. Samtidigt er det sådan, at ikke alle tager aktivt del i forskellige typer sociale fællesskaber. Nogen står eller holdes udenfor. Det er ønskeligt med projekter, der undersøger også disse perspektiver.

Forskningsprogrammet er åbent for projekter som udforsker, hvordan kunsten fungerer i samfundet. Det er ønskeligt med projekter som på forskellig vis tematiserer:

• Kunsts offentlige side: Forsamlinger og fællesskabsdannelser omkring kunst og kulturaktiviteter. Hvordan kunst som udgangspunkt for oplevelse, indsigt og kritik skaber og bidrager til at opretholde og udvikle fællesskab.
• Kunst som infrastruktur: Undersøgelser af hvordan kunst skaber relationer og former processer i samfundet, hvordan kunst er grundlag for dissens og virker via konflikter og forhandlinger.
• Kunsts effekt og betydning på samfundsniveau: Undersøgelser af effekter af kunst og kulturaktiviteter for intentionelle og ikke-intentionelle brugere. Undersøgelse af kunsts ikke-markedsomsatte værdier. 

Tidsplan og aktiviteter

Programmets varighed: foråret 2019 til efteråret 2021

En indspilskonference blev arrangeret d. 23. oktober 2018 i Nordens hus i København. Forskningsmiljøer fra hele Norden deltog. De forskellige input på konferencen bidrog til udformningen af programmet og udbud af forskningsmidler. Referat fra konferencen er tilgængelig på kunst.dk. 

Programmets hovedaktiviteter vil være udbud og tildeling af midler til forskningsprojekter, seminarer og netværksaktiviteter samt formidling af resultater. Der lægges op til forskellige typer formidling, blandt andet nyhedsopslag, videnskabelig publicering samt præsentationer og lanceringsarrangementer.

Der vil blive afholdt et opstartsseminar, hvor forskere, der har modtaget støtte fra programmet, forventes at deltage. Undervejs i programperioden vil der blive afholdt seminarer og arbejdsmøder, hvor projektdeltagerne mødes og diskuterer deres forskningsbidrag. Der vil blive skabt grundlag for netværksaktiviteter, som skal styrke forbindelserne mellem forskningsmiljøer og kunstmiljøer. 

Organisering

Forskningsprogrammet er et samarbejde mellem Statens Kunstfond (Danmark) og Norsk kulturråd (Norge). Der er oprettet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Statens Kunstfond og Norsk kulturråd. Arbejdsgruppen foreslår og planlægger aktiviteter inden for rammen af programmet, give input til udbudstekst, vurderer indkomne ansøgninger og foretager udbetaling af forskningsmidler og følger programmet gennem hele perioden.

Norsk kulturråds Forskning og Udviklingsudvalg (FoU), suppleret med en repræsentant fra Statens Kunstfond, vil fungere som programmets fagråd og vurdere ansøgninger om forskningsmidler på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen. Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra forskningskvalitet og relevans i forhold til programmets mål. Ansøgningerne vil også blive vurderet og set i sammenhæng blandt andet med hensyn til: Tema, tværfaglighed, internationalt netværk, faglige perspektiver, geografisk fordeling, mangfoldighed, kønsbalance samt relevans inden for en nordisk kontekst.

Fagrådet vil også bidrage med input til udviklingen af programmets aktiviteter og udbudstekst, til planlægning af seminarer og konferencer, og i forbindelse med kvalitetssikring af forskningsresultater.

Norsk kulturråds Forskning og Udviklingsudvalg vil fungere som sekretariat for forskningsprogrammet og følge op på vedtagelser og beslutninger i fagrådet.