Pernille Abd-el Dayem
At skrive som Pernille Abd-el Dayem – på engang genkendeligt og nyt om store klassiske temaer som f.eks. identitet, ensomhed, seksualitet og sorg – er både krævende og imponerende. Det smukke er ikke kun sproget, der folder sig originalt ud på siderne, det er også bevægelsen frem mod læseren: Det at vi føler os inviteret ind i de realistiske og intime rum omkring karaktererne, uden at vi på noget tidspunkt får fornemmelsen af at have læst det før.
Den foreløbig kulmination på Dayems kunstneriske arbejde er ”Omsorgsdage” (2022), hvor alle de mange elementer der også var til stede i prosaen i både ”Inden for revet” og ”June” (2018) ikke kun er blevet forfinet, men også har fået selskab af nye teknikker og elementer. Det både i sproget og fortællingernes struktur.
Dayems prosa er aldrig rigtigt det, du havde forestillet dig som læser, men alligevel læser vi og bliver hængende for at forstå, hvad det er, der bliver fortalt.
Vi ser hos Dayem et forfatterskab, der vokser med en utrolig kraft ind i den danske litteratur. For arbejdet med forfatterskab modtager Pernille Abd-El Dayem et treårigt arbejdslegat.