Ophold på residencies i Nuuk, Seoul, New York
Frist: 18.03.2025, kl. 14:00
Kunstner- og kuratorophold på residencies i Nuuk, Seoul og New York
Der er én årlig ansøgningsfrist. Fristen udløber kl. 14:00.
Puljen er åben en måned før fristen, dvs fra 18. februar - 18. marts, kl. 14.00. Bemærk, at der kan forekomme ændringer i puljen op til dette tidspunkt.
Download og forbered de obligatoriske bilag i god tid, og husk at vedhæfte dem i ansøgningsskemaet online.´Se under "Hvad skal ansøgningen indeholde" for at få en oversigt over de nødvendige bilag.
Tilmeld dig infomail fra billedkunst www.kunst.dk/tilmeld-nyhedsbrev
Hvem kan søge?
Billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere, der arbejder professionelt med samtidskunst og har en væsentlig tilknytning til den danske kunstscene.
Hvad er formålet med ordningen?
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst ønsker at fremme samtidskunsten i Danmark og dansk samtidskunst i udlandet.
Derfor har udvalget indgået særlige aftaler med tre internationale residencies, som danske billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere kan søge ophold på, og hvor de, under fordybelse, udvikling og promovering af egen praksis, kan opbygge et internationalt netværk.
Bemærk, at man maksimalt kan ansøge om ophold på to af de tre residencies pr. ansøgningsrunde.
-
MMCA - Museum of Modern and Contemporary Art, Seoul, Changdong
Der udbydes to pladser hhv. 1. marts – 30. juni 2026 og 1. august - 30. november 2026.
Danske kunstnere og kuratorer kan ansøge om fire måneders ophold i 2026
Der stilles et atelier til rådighed, samt en bolig, der kun er egnet til én person. Duoer/grupper skal derfor være indstillet på, at finde anden bolig på egen hånd.
- ISCP - International Studio & Curatorial Program, New York
Danske billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere kan ansøge om ophold af 1-12 måneders varighed, fra 1. maj 2026- 30. april 2027. Ansøgere skal selv angive den foretrukne periode og udvalget vil så vidt muligt forsøge at imødekomme den.
Der stilles ét atelier til rådighed. Ansøger skal selv finde bolig i New York.
ISCP har ikke værkstedsfaciliteter der understøtter behov for at arbejde med materialer, som f.eks. træ, metal, stof på maskiner eller andet udstyr. Her skal kunstneren opsøge andre værksteder i New York.
-
Nuuk Kunstmuseum
Danske billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere kan ansøge om ophold i 2026. Der udbydes to pladser á fire måneder hhv. 1. marts – 30. juni 2026 og 1. august - 30. november 2026.
Opholdet omfatter lejlighed i Nuuk samt atelier og/eller kontorplads.
Nuuk Kunstmuseum prioriterer:- Ansøgere, der arbejder med historiske fortællinger, kolonialisme eller temaer, som er almene for mennesker, uanset deres geografiske tilhørsforhold.
- Ansøgninger, der har lokal relevans, udfordrer stereotyper og ikke har til formål at studere det grønlandske folk eller deres kultur.
- Ansøgere, der ønsker at opholde sig i Nuuk og samarbejde med lokale partnere som fx Grønlands Nationalmuseum og Nuuk Lokalmuseum.
- Ansøgere, der er bevidste om, at opholdet foregår i Nuuk, og at rejser til andre steder i Grønland både kostbare og besværlige.
- Ansøgere, der er opmærksomme på, at opholdet overordnet er rettet mod research. Selvom det er muligt at producere værker i Nuuk, er faciliteterne ikke egnede til store eller fysisk krævende projekter.
- Nuuk Kunstmuseum gør opmærksom på, at et ophold ikke indebærer krav om at levere et specifikt produkt, såsom et værk, en udstilling, et oplæg, en artikel eller lignende. Opholdet er overordnet rettet mod research.
- Før du ansøger kan det være en god idé at rådføre sig med kunstnere og kuratorer, der tidligere har været på residency i Nuuk: Tidligere residenter i Nuuk
Sådan vurderes din ansøgning
Udvalget behandler ansøgninger ud fra følgende kriterier:
- Professionelt virke: Ansøgeren har et professionelt virke som billedkunstner eller kurator, der vidner om høj kunstnerisk kvalitet eller et højt kunstfagligt niveau. Se hvordan udvalget definerer høj kunstnerisk kvalitet og højt kunstfagligt niveau.
- Relevans og match: Der er et tydeligt match mellem ansøgerens profil og det ansøgte residency, og ophold har tydelig relevans for ansøgerens kunstneriske eller kunstfaglige projekt og praksis.
- Planer: Ansøgeren kan redegøre for, hvilke perspektiver, planer, projekter og/eller eventuelle samarbejder, der måske allerede er i sigte.
Bæredygtighed
Statens Kunstfond opfordrer ansøgere til at indtænke grøn bæredygtighed i deres virke. Overvej fx din transportform ift. hvor langt du skal rejse og hvor længe rejsen varer.
Økonomi
Et potentielt tilskud omfatter - udover returrejse til hhv. New York, Seoul og Nuuk - et legat til dækning af leveomkostninger i størrelsesordenen:
- Seoul: 12.000 kr./ md.
- Nuuk: 15.000 kr. / md.
- New York: 12.000 kr./md + 20.000 kr./md til bolig.
Alle tre residencies er derudover forskellige og tilbyder forskellige faciliteter.
Find detaljer om, hvad der er inkluderet i ophold på de forskellige residencies.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Du skal downloade og vedhæfte følgende bilag:
-
SKABELON MED UDFYLDT: MÅL, MOTIVATION, PROFIL, PLANER
-
DOWNLOAD HER
Download og udfyld skabelon med:-
Mål: Det er et krav fra Rigsrevisionen, at du helt kort - max 250 tegn - beskriver dine mål. Det kan for eksempel være at styrke dit internationale netværk, at etablere samarbejder med udenlandske kunstnere eller kuratorer, at få indgående kendskab til kunstscenen på opholdsstedet, eller andre relevante mål. Hvis du skal afrapportere for et tilskud, vurderer vi, om du har opfyldt de mål, du beskriver her.
-
Motivation for opholdet: Hvad ønsker du at opnå under dit residency?
-
Profil: Præsenter kort din baggrund, praksis og erfaring.
- Match: Hvorfor mener du, at netop dette residency passer til dig og din kunstneriske udvikling?
- Planer: Oplist eventuelle samarbejder, projekter eller netværksaktiviteter, du allerede har planlagt.
-
-
-
CV SKABELON
-
DOWNLOAD HER
Download og udfyld skabelonen med de 10 mest relevante punkter fra dit CV.
-
-
Billeder
- For kunstnere: Billeder, der dokumenterer kunstnerisk praksis. Inkluder oplysninger om titel, materialer, år, mål og udstillingssted. Inkluder minimum 5 billeder svarende til maks. 5 A4-sider.
- For kuratorer: Dokumentation af kuratorisk praksis i form af f.eks. billeder af kuraterede udstillinger eller publikationsliste. Inkluder relevante oplysninger om fx deltagende kunstnere, år, udstillingssted. Minimum 5 billeder svarende til maks. 5 A4-sider.
Vær opmærksom på
-
Du skal indsende ansøgningen via Tilskudsportalen, som du finder her på siden. Tryk på "Ansøg" for at komme i gang.
-
Når du først har oprettet din profil på Tilskudsportalen, kan du til enhver tid logge ind og tjekke, om du har alle bilag og oplysninger med, inden du indsender ansøgningen.
-
Vi anbefaler, at du bruger browseren Chrome eller Firefox til at udfylde ansøgningen.
-
Hvis du er fritaget for Digital Post eller på grund af særlige forhold ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal du skrive til post@slks.dk
-
De vedhæftede bilag må maksimalt fylde 25 MB i alt.
-
Vi modtager kun materialer i følgende formater: PDF, Word, MP3 og MP4. ZIP-filer modtages ikke.
-
Du kan redigere en allerede indsendt ansøgning og indsende en ny version inden ansøgningsfristens udløb. Efter fristen er det ikke muligt at foretage ændringer.
-
Det er altid den seneste ansøgning, du har indsendt, der bliver behandlet af udvalget.
-
For at din ansøgning kan blive behandlet, skal den indeholde alle obligatoriske bilag.
-
Yderligere materiale ud over det, der er beskrevet i ansøgningsvejledningen, vil ikke indgå i vurderingen.
-
Du er selv ansvarlig for, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt, og at alle ønskede bilag er vedhæftet.
-
Bilag modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive vedlagt ansøgningen.
-
Som udgangspunkt kan du ikke overdrage din ansøgning – og eventuelt tilsagn – til en anden juridisk person eller virksomhed. Derfor skal du sikre, at du har afklaret, hvem der er ansøger, inden du indsender ansøgningen. Samtidig skal der være knyttet en NemKonto til det CVR-nummer, du benytter.
Økonomi
Et potentielt tilskud omfatter - udover returrejse til hhv. New York, Seoul og Nuuk - et legat til dækning af leveomkostninger i størrelsesordenen:
- Seoul: 12.000 kr./ md.
- Nuuk: 15.000 kr. / md.
- New York: 12.000 kr./md + 20.000 kr./md til bolig.
Udbetaling
- Du skal have en NemKonto, for at vi kan udbetale et tilskud. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har tilknyttet en NemKonto, inden du indsender din ansøgning.
- Kun hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
- Du modtager et eventuelt tilskud snarest muligt.
- Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Hvornår får du svar?
- Du får svar senest 10 uger efter ansøgningsfristen, dvs. senest 27. maj 2025
- Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
- I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, får alle ansøgere svar og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
- Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
- Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.
Når du har indsendt ansøgningen
- Du modtager ikke en kvitteringsmail, når du har indsendt din ansøgning.
- På din ansøgningssag i Tilskudsportalen kan du se de bilag, du har vedhæftet. Det er dit ansvar at sikre, at alle nødvendige bilag er sendt med, så vær opmærksom og gennemgå din ansøgning grundigt.
- Du kan redigere i din ansøgning, selvom den er indsendt, så længe det er før ansøgningsfristens udløb. Hvis du redigerer en indsendt ansøgning, skal du sørge for, at alle nødvendige bilag stadig er vedhæftet. Udvalget vil kun vurdere den senest indsendte version af ansøgningen.
- Hvis du har brug for hjælp eller ønsker at kontakte en sagsbehandler, kan du gøre det via kontaktknappen på din sag i Tilskudsportalen.
- Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du finde yderligere information på den relevante side.
Lovgrundlag
Afgørelser bliver truffet efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed (lov nr. 458 af 8. maj 2013).
Hvis du får tilsagn/tilladelse/dispensation skal...
Når Statens Kunstfond uddeler tilskud, er det både vigtigt for os og lovpligtigt, at pengene bruges til det formål, du har søgt dem til og som udvalget har givet dem til. Derfor er det nødvendigt, at du afrapporterer til Slots- og Kulturstyrelsen efter bestemte retningslinjer.
Hvis du får tildelt et residencyophold via denne pulje, skal du efter opholdet bekræfte, at du har anvendt tilskuddet til dét, det er givet til, indsende en evaluering og - hvis dit tilskud er på over 100.000 kr. - indsende et regnskab og en beretning.
Hvem vurderer ansøgningen
- Ved ansøgninger om residency på Nuuk Kunstmuseum og MMCA udvælger Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst 5-10 ansøgere til en shortliste. Herefter er det residency-værten, der foretager den endelige udvælgelse på baggrund af de ansøgere, udvalget har shortlistet.
- Ved ansøgninger om residency på ISCP er det Projektstøtteudvalget for Billedkunst der vurderer ansøgningerne og træffer den endelige beslutning om hvem, der skal modtage et residencyophold.