Turnénetværk Danmark – optagelse af værker

Frist: 01.07.2024, kl. 14:00

Kunstområde :

Optagelse af værker til det nye Turnénetværk Danmark for voksenturneteatre vedrørende sæsonerne 2025/26 og 2026/27.

Det er ikke desværre ikke muligt at ansøge på mobilen med vores nuværende løsning.
Ansøg

Hvem kan søge?

Aktører, der producerer scenekunstværker til turné i Danmark, kan søge om at få deres værker optaget til at blive udbudt i Turnénetværk Danmark.

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet er at medvirke til, at smallere værker kommer rundt i landet på en bæredygtig turné, samt at et større publikum i hele Danmark får glæde heraf.

Smallere værker er værker, der er genreudvidende, som udforsker scenekunsten, som præsenterer nye æstetikker, som gentænker scenekunstens formater, og som er kunstnerisk risikovillige.

Du kan ikke søge optagelse af:

  • Værker målrettet mod et børnepublikum (0-16 år). Disse forestillinger hører under Refusionsordningen. Læs mere om Refusionsordningen her
  • Værker, som udvalget vurderer, kan klare sig på markedsvilkår

Du kan søge om optagelse i sæsonerne 1. juli 2025 til 30. juni 2026 og 1. juli 2026 til 30. juni 2027.

Der vil i alt blive optaget ca. 50 værker pr. ansøgningsfrist. Projektstøtteudvalget for Scenekunst udvælger de 35 værker på baggrund af indsendte ansøgninger. Herefter vil netværksscenerne vælge de resterende 15 værker. Af de 15 værker skal 3 være internationale værker. De primære netværksscener vælger 10 værker, og de sekundære netværksscener vælger 5 værker.

Slots- og Kulturstyrelsen vil på vegne af Projektstøtteudvalget for Scenekunst videresende de ansøgninger udvalget ikke har valgt blandt deres 35 værker, til Turnéteater.dk, som herefter vil stille ansøgningerne til rådighed for netværksscenerne. Netværksscenerne behøver dog ikke vælge blandt disse ansøgninger. Netværksscenerne beslutter selv hvordan de vil udvælge deres 15 værker.

Sådan vurderes din ansøgning

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der udvælger rækken af værker til Turnénetværkslisten i Turnénetværk Danmark i de enkelte sæsoner.

Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent sammenholdt med det ansøgte projekt.

Projektstøtteudvalget for Scenekunst udvælger værkerne på baggrund af genrediversitet og kvalitet. I sin vurdering af kunstnerisk kvalitet lægger Projektstøtteudvalget for Scenekunst vægt på at støtte scenekunst med:

  • mod og vilje til at gå nye veje i forhold til form, indhold eller formater
  • en tydelig kunstnerisk idé samt evnen til at realisere den
  • overvejelser om projektets væsentlighed eller samfundsmæssige relevans
  • en aktiv stillingtagen til publikums oplevelse af og relation med værket

Udvalget lægger i øvrigt vægt på:

  • turnévenlige forestillinger målrettet et voksenpublikum
  • smalle forestillinger

Bemærk, at du ikke kan ændre godkendelsen fra et værk til et andet værk senere. Søg derfor om godkendelse af det/de værker, du forventer at turnere med i perioden.

STØRRELSESDIFFERENTIERING

Værker blive opdelt i 3 kategorier i henhold antal personer på turné. De tre forskellige kategorier vil udløse tre niveauer af underskudsgaranti af op til 75% af købsprisen, som ses nedenstående:

Små

 1-2 personer på turné

15.000 (primære scener) og 10.000 (sekundære scener)

Mellem

 3-7 personer på turné

20.000 (primære scener) og 15.000 (sekundære scener)

Store

 8 eller flere på turné

40.000 (primære scener) og 30.000 (sekundære scener)

 

Producenter skal ved ansøgning udfylde størrelse og antal personer på turné (medvirkende, teknikere, turnéleder m.fl.).

UDVALGET HAR DESUDEN FOKUS PÅ:

Udvalget forbeholder sig ret til at balancere udvælgelsen i forhold til geografisk spredning, spredning i forhold til genre, målgrupper og fordeling af optagne forestillinger i de enkelte sæsoner.

Bemærk, at et tildelt produktionstilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst ikke er ensbetydende med, at værket optages i Turnénetværk Danmark. Hvis du inden for de sidste tre år har søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af jeres ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af jeres ansøgning.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Du skal indsende din ansøgning via vores tilskudsportal, som du finder her på siden – vi modtager ikke fysisk materiale. (Skemaet lægges op en måned før ansøgningsfristen).

Når du først har oprettet din profil på vores tilskudsportal, kan du til enhver tid gå ud og ind ad portalen og tjekke, om du har alle bilag og oplysninger med, inden du indsender ansøgningen.

Vi anbefaler, at du bruger browseren Chrome eller Firefox, når du udfylder din ansøgning. 

I ansøgningsskemaet skal du:

  • Lave en kort beskrivelse af værket
  • Oplyse om genren: Gadeteater/Site specific, Koreografisk/bevægelsesbaseret, Samtidscirkus, Objekt/animation, Performance, Tekstbaseret
  • Oplyse hvilke(n) sæson(er), der søges om optagelse til
  • Oplyse antal personer der skal på turné (inkl. medvirkende, tekniker, formidler, regissør mv.)
  • Angive om Slots- og Kulturstyrelsen må videresende jeres fulde ansøgning til Turnéteater.dk
  • Angive hvis du ønsker at komme i betragtning til projektet 'Den frie scenekunst på TEATERSEMINAR' i 2024. Projektet faciliteres af Udviklingsplatformen for Scenekunst med støtte fra Statens Kunstfond og giver en række udvalgte scenekunstnere og -producenter adgang til et forberedende og opkvalificerende forløb frem mod samt deltagelse i Danmarks Teaterforeningers Teaterseminar i Odense den 15.-17. november 2024. Læs mere her

Du skal vedhæfte følgende bilag:

  • Beskrivelse af forestillingen på maks. 1 side, herunder hvordan værket er egnet til turné
  • CV på de medvirkende kunstnere på maks. én side per person med foto. Vedhæft CV’erne i ét samlet dokument

Du skal være opmærksom på:

  • at de vedhæftede bilag maksimalt må fylde 25 MB i alt 
  • at vedhæftet materiale kun kan modtages i formaterne: PDF og Excel. Vi modtager ikke ZIP-filer
  • at du ikke kan eftersende bilag, men inden for ansøgningsperioden kan du (fra samme sag) redigere din ansøgning og indsende en ny version inden for fristen. Mangler din ansøgning bilag eller anden information, skal du indsende en ny, komplet ansøgning
  • at det altid er den seneste ansøgning, du har sendt til os, der bliver behandlet af udvalget
  • at din ansøgning skal indeholde alle obligatoriske bilag for at blive behandlet af udvalget. Yderligere materiale, ud over det der er beskrevet i ansøgningsvejledningen, vil ikke indgå i vurderingen af din ansøgning
  • at du selv er ansvarlig for, at ansøgningsskemaet er udfyldt korrekt, og at alle de ønskede bilag er vedhæftet
  • at du ikke kan overdrage din ansøgning - og eventuelt tilsagn - til en anden juridisk person eller virksomhed. Derfor er det vigtigt, at du går afklaret, hvem der er ansøger, inden du indsender din ansøgning.

Økonomi

Du kan udelukkende søge om optagelse af værker til Turnénetværkslisten i Turnénetværk Danmark.               

For at et værk kan få udløse underskudsgaranti, skal det opføres mindst 8 gange i Turnénetværket hos mindst 4 forskellige arrangører, uanset om det er en primær eller sekundær turnénetværksscene.

Der kan ydes underskudsgaranti på op til 2 opførelser pr. værk ved hver netværksscene, hvor værket opføres på turné. Underskudsgarantien kan fordeles ud på flere opførelser hos en individuel netværksscene.

Se på turneteater.dk hvilke betingelser der er for at få udbetalt underskudsgaranti fra Turnénetværk Danmark.

Hvis du har brug for finansiering af turné, kan du evt. søge puljen Scenekunst for børn, unge og voksne.

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning i Tilskudsportalen senest medio oktober 2024. 

I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet.

Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver de værker, der optages på Turnénetværkslisten offentliggjort på vores hjemmeside.

Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter kunne se en kvittering på skærmen. Du modtager ikke en mail. 

Du kan under hele forløbet se din ansøgning i portalen under 'Mine ansøgninger'.

Det er dit eget ansvar, at de nødvendige bilag er sendt med – så husk at kigge din ansøgning godt igennem. Hvis noget mangler, kan du stående på samme sag sende en redigeret version. Denne version 2 skal være fuldstændig, fx skal du med sende samtlige bilag.

Hvis du får tilsagn/tilladelse/dispensation skal...

Når dit værk er optaget på Turnénetværkslisten i Turnénetværk Danmark, skal du registrere værket på den landsdækkende scenekunstportal, scenen.dk via Tereba (Teater Register Basen). På scenen.dk kan potentielle købere se forestillingens godkendelsesstatus. Det er kun netværksscener, der er optaget i Turnénetværk Danmark, der kan modtage underskudsgaranti til køb af værket.

Du skal også registrere dit værk på turneteater.dk. Bookinger af værket skal ske via turneteater.dk for at netværksscenen kan få tilskud.

  • Køber af værket kan få en underskudsgaranti ved køb af værket:

Se på turneteater.dk hvilke betingelser der er for at få udbetaling fra Turnénetværk Danmark.

Ansøg
Mere